Jeg har ikke skrevet så meget de seneste dage, da jeg er nede med “influenza”, “covid-26”, eller hvad man nu kalder det for tiden.
Mens jeg ligger i sengen og har det dårligt, trøster jeg mig med, at denne form for sygdom måske i virkeligheden er en dyb udrensning af kroppen.
Mens jeg hoster og koger og vrider og drejer mig, trøster jeg mig med, at min krop skiller sig af med dødt væv og kræftceller.
Mens jeg dingler svimmel rundt foran tastaturet og har ondt i kroppen, så trøster jeg mig med, at denne form for sygdom er styrketræning for immunforsvaret – og en sund form for “triathlon”: først svømmer vi med en omgang svimmelhed og smerte, derefter en lang tur i feberland og nu til sidst løber “virus” ud af alle huller.
Jeg ryster sygdommen, så sygdommen kan ruste mig.
Relateret: