Kategorier
Forside-top Nyheder & Samfund Offentlig Politik (gratis)

Samfundet skal ikke tilpasse sig kønsdysfori

Jeg har netop set endnu en true crime-dokumentar om en kønsdysforiker, der har begået personfarlig kriminalitet. Sagen, der er fra USA, handlede om en ung mand, der i vrede over, at hans mor ikke ville støtte hans kønsskifteoperation, dræbte både hende og hans far.

Det er desværre blot et i en efterhånden lang række eksempler på, at kønsdysfori bør overvejes som en risikofaktor for voldskriminalitet.

Jeg ved godt, at det er politisk ukorrekt nu om stunder at kalde det ‘kønsdysfori’, men deri ligger det problem, som jeg med dette indlæg ønsker at påpege. Når samfundet behandler det symptom på en psykisk forstyrrelse, som kønsfori reelt er, som et normalt spørgsmål om identitet, så får det de kønsdysforiske til at opleve sig selv som normale, mens påførende og andre, der ser anderledes på det, bliver opfattet som eksistentielle trusler.

Jeg er ikke psykolog og bl.a. derfor tør jeg skrive dette indlæg, da det er tabu blandt psykologer at sige det åbenlyse: der findes ikke transkønnede; der findes mennesker med kønsdysfori, og det er som regel et symptom på autisme. Psykologer, der foreslår psykologisk behandling af kønsdysfori/transkønnethed, risikerer at blive udstødt af etablissementet for den krænkende holdning.

Frygten for at krænke mennesker med mentale forstyrrelser bør ikke forhindre os i at indrette samfundet på et rationelt grundlag. Jeg har f.eks. en veninde, der forleden skulle udfylde en formular for at blive indlagt til operation for en knæskade. På formularen skulle hun forholde sig til, om hun identificerede sig som kvinde, mand eller noget tredje. Hvorfor skal hun krænkes med det grænseoverskridende spørgsmål på en offentlig formular blot for at tage hensyn til de kønsforvirrede?

Hvad bliver det næste? Skal vi have adskilte, offentlige toiletter til henholdsvis kvinder, mænd og transkønnede? Transkønnede har allerede fået deres eget omklædningsrum i mit lokale fitnesscenter i København, efter det har gennemgået en stor renovering og wokeificering. Det er tilsyneladende kun, når en transkønnet skal i fængsel, at den sunde fornuft sætter ind. For ikke så længe siden var der en sag om en dansk mand, der havde foretaget juridisk kønsskifte til kvinde, og som derfor ønskede at afsone i et kvindefængsel. Det fik han dog ikke lov til. Det er i sig selv vanvittigt, at det overhovedet er muligt at foretage juridisk kønsskifte. Det krænker den sunde fornuft, men den må desværre ikke føle sig krænket.

Kønsdysfori er ikke den eneste forstyrrelse, som samfundet ikke bør tilpasse sig. Åbne pladser skal fortsat være lovlige, selvom de krænker mennesker med agorafobi. Altaner skal også fortsat være lovlige, selvom de krænker beboere med højdeskræk. Edderkopper skal ikke udslettes, selvom de krænker folk med araknofobi. Mennesker med psykiske forstyrrelser skal i stedet tilbydes ordentlig behandling.

Se den omtalte video på YouTube

Relateret:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer