Book foredraget De Basale Bedrag med Peer Brændgaard til dit arrangement.
Oplæg:
Peer Brændgaard mener, at de fleste danskeres opfattelse af sundhed og samfund er baseret på en række store bedrag.
I dette foredrag forklarer han, hvorfor han mener det, og hvad bedragene går ud på.
Han har via efterforskning gennem en årrække identificeret 16 basale bedrag, som magten i sundhed, politik og Danmark efter hans mening er baseret på. De omfatter bl.a. demokrati-, presse- og ekspert-bedragene.
De store bedrag har en lang række skadelige konsekvenser for menneskers sundhed og for hele samfundets sundhedstilstand. Brændgaard skærer løgnehistorierne ud i pap og forklarer, hvad realiteterne bag bedragene er, ligesom han giver konkrete forslag til løsninger på problemet med det bedragbaserede samfund.
Foredraget indeholder også gode råd til at gennemskue bedrag på et rationelt grundlag uden at forfalde til tosset konspirationsteori. Udvikling af den intellektuelle evne til kritisk tænkning kan bruges i mange forskellige sammenhænge og helt konkret i hverdagen.
Book dette foredrag, hvis du vil have et konstruktivt provokerende oplæg til debat om sundhed og samfund.
