Der er for tiden en del debat om kropsidealer. Uanset om man er tilhænger eller modstander af den ene eller den anden kropstype, så handler det altid om kroppens udseende. Det er varianter af samme fundamentale problem: vi identificerer os for meget med det visuelle indtryk af kroppen. Altså kroppen set udefra. Det gælder både vores egen krop og andres kroppe.
Jeg foreslår en opmærksomhedsmæssig revolution i kropskulturen. Det omfatter, at vi flytter opmærksomheden ind i kroppen og ”ser” kroppen indefra. Det vil sige mærker kroppens indre fornemmelser og sansninger. Det giver adgang til ro, nydelse og intuition.
Det omfatter også, at vi skifter sansemæssigt fokus fra synssansen til berøringssansen. Så vi fokuserer på menneskers konsistens og krambarhed i stedet for udseende og påklædning. Og stræber på at forbedre og vedligeholde vores egen krops konsistens og krambarhed.
Det fører til nye former for samvær med mere berøring og stilhed og mindre pænhed og snak. Det er en bevægelse i retning af meget sundere samvær. Det leder også til den indsigt, at mange forskellige kroppe er meget dejlige at kramme med, også selvom det automatiske, visuelle indtryk ikke er attraktivt i konventionel forstand. Det leder simpelthen til en ny form for skønhed, hvor det først og fremmest handler om at mærke.