Kategorier
Ernæring (gratis) Ernæringsbloggen Indlæg Offentlig SPO Sundhedspressen

Hvad er sundt at spise? Hvis du har penge, så kan du bestemme

Hvis du sidder på kapitalen, så kan du kontrollere befolkningens opfattelse af, hvad der er sundt og usundt at spise. Ernæringsforskning koster penge, ofte mange penge, så det er reelt sponsorerne, der bestemmer. 

Sådan kan man som kapitalhaver blive magthaver over den evidens, der kommer fra ernæringsforskningen:

  1. Giv penge til undersøgelser, der med stor sandsynlighed vil give de resultater, som du ønsker
  2. Lad være med at give penge til undersøgelser, der med stor sandsynlighed ikke vil give de resultater, som du ønsker
  3. Giv aldrig penge til undersøgelser, der med stor sandsynlighed vil give resultater, der er i direkte modstrid med den perception, som du ønsker at fremme
  4. Hvis nogen vil forske i kritiske emner, så sørg for at der heller ikke er andre kapitalister, der vil støtte dem økonomisk (lav gerne en klub hvor I koordinerer det hele)
  5. Hvis nogen vil forske dem i kritiske emner, så få dem på andre tanker ved at friste med mange penge til forskning i andre emner
  6. Sørg for at forskerne følger protokollen og ikke begynder at tænke kreativt ud af boksen undervejs (du kan altid true med at trække pengene eller love dem endnu flere penge ved at gå videre ad den vej, som du ønsker)

Sådan kontrollerer du ernæringseksperters opfattelse af, hvad der er sundt og usundt ved at kontrollere finansieringen af ernæringsforskningen. I Danmark er det vedtaget ved lov, at det er kapitalen, der skal bestemme over forskningen i ernæring og sundhed. Ingen ernæringsforskere har frie tøjler til at forske i, hvad de vil. Det er derfor paradoksalt, at man er nødt til at træde ud af det etablerede ernæringsforskningsmiljø for at kunne forholde sig objektivt til mad og sundhed. Det er først, når man bliver ligeglad med penge, at man kan tænke frit. Det er en næsten umulig opgave for moderne mennesker, da pengetænkning er blevet en så indgroet del af vores eksistens. Konsekvensen er, at dem, der kontrollerer pengene, de kontrollerer alt, herunder også opfattelsen af hvad der er sundt og usundt. Det kunne de i hvert fald, indtil internettet blev udbredt. Nu er de i panik.

0 0 stemmer
Brugervurdering