Evidensorienteret sandhedssøgning – hvad er det?

Skal man tro på alt, hvad de siger i nyhederne? Nej.

Skal man tro på alt, hvad man ser på YouTube? Nej.

Hvordan finder man sandheden om f.eks. corona, hvis både mainstream og de alternative nyheder er fyldt med myter, løgne og udokumenterede påstande?

Løsningen er at være evidensorienteret i sin sandhedssøgning. Lad være med at tro på noget, bare fordi talende hoveder har sagt det i fjernsynet eller på YouTube. Talking Heads er navnet på et amerikansk rockband og ikke navnet på et ordentligt bevis for noget som helst.

Hvad kan så bruges som beviser? Her er nogle eksempler, der efter min opfattelse er bedre beviser, når man søger sandheden om et kontroversielt emne såsom corona:

• Videnskabelige undersøgelser og publikationer
• Dokumenter med korrespondancer og politiske beslutninger
• Første hånds vidneberetninger
• Analyser med klar angivelse af det analyserede materiale

Meninger fra fagfolk er selvfølgelig også en form for evidens, men i udformningen af evidensbaserede anbefalinger så er en professors holdning til et emne faktisk det laveste niveau af evidens. Selv en professor skal kunne fremlægge rigtig dokumentation i form af videnskabelige undersøgelser med konkrete undersøgelser af materialer og empiri. Denne dokumentation skal kunne tåle en offentlig, fri debat og kritik. At to professorer mener det samme gør ikke dokumentationen bedre. Den skal stadigvæk kunne tåle en offentlig, fri, faglig debat. Så længe der ikke er sådan en fri debat, så kan vi faktisk ikke rigtigt bruge deres meninger til noget som helst.

Det er min erfaring, at der både indenfor mainstream og indenfor det alternative opstår det, man indenfor videnskabsteori kalder ‘sorte bokse’. Det er antagelser, som alle i gruppen tager for givet, og som alle andre argumenter er baseret på, eller som i hvert fald også er inkluderet i det samlede budskab. Det giver to problemer:

• Man kan blive fanget af guilty-by-association i en politisk debat.
• Man kan opbygge luftkasteller, hvis grundantagelsen er faktuelt forkert. Dermed kan korthuset falde fra hinanden og rive sandhederne med ned i faldet.

Den primære strategi til at gøre en coronapolitisk frihedskæmper ufarlig for det fascistiske magtsystem er at plante mindst ét falsk budskab i strømmen af måske i øvrigt korrekte budskaber. Når personen så bliver interviewet, så kan pressen zoome ind på den ene falskhed og dermed legitimere, at de ignorerer de ni sandheder, som aktivisten måske samtidig fremførte i sin tale.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er sandt og falsk om corona. Men jeg vil gerne gøre mig til dommer over, at der ikke er nogen debat om, hvad der er sandt og falsk. Det er der faktisk hverken i mainstream eller i det alternative. Begge lejre er lige overbeviste om, at de har ret, og at de andre er nogle tosser. Og det kommer der helt sikkert ikke noget gavnligt ud af.