Derfor deltager jeg ikke længere i Men In Black

Min åndelige guide har tidligere hjulpet mig til at gå tidligt hjem fra en Men In Black-demonstration, som endte voldeligt efter at jeg var gået. Samme guide har to gange fortalt mig i sidste øjeblik, at jeg slet ikke skulle tage afsted til konkrete demontrationer, herunder den i går aftes. Det har i alle tilfælde vist sig at være særdeles gode anbefalinger.

Jeg formoder, at min åndelige guide fortæller mig det for at beskytte mig. Det er en rent intuitiv indsigt og ikke en analyse, som jeg selv har tænkt mig frem til. Beskeden er, at det simpelthen er for farligt for mig at deltage. I hvert fald nogle gange. Beskeden nu er, at jeg slet ikke skal deltage igen. I hvert fald ikke i de demonstrationer, hvor mange maskerede mennesker står og går tæt sammen, og hvor vrede er den dominerende følelse.

Jeg forstår vreden. Jeg mærker den selv. Jeg forstår motivationen for at deltage i også disse demonstrationer. Jeg har den selv. Jeg bliver bare nødt til at prioritere min personlige sikkerhed og energi, så jeg kan fortsætte med mit bidrag i modstandskampen, som har en mere intellektuel og krammende end fysisk og aggressiv karakter. Hvis jeg placerer mig selv midt i en gruppe af maskerede personer, så gør jeg mig selv til et alt for let offer for et overfald, der kan hæmme min førlighed og hjernefunktion. Det vil kun være til gavn for fjenden.

Det er ikke frygt, der holder mig væk. Jeg er egentlig ikke bange for at komme til skade, ej heller for at dø. Det er bare for dumt selv at opsøge de sårbare situationer, når situationerne ikke er strategisk vigtige for at vinde krigen. Det er en psykologisk informationskrig, hvor fjenden ønsker, at vi skal slå hjernen fra og koble overarmen til – og bruge brosten i stedet for læsebriller.

Jeg har ingen frygt for de ægte Men In Black-demonstranter. Jeg har faktisk ikke rigtigt nogen frygt overhovedet. Min åndelige guide fortæller mig, at jeg er i risiko for at blive overfaldet af politiet og af falske, sortklædte, maskerede demonstranter, der arbejder for fjenden. Det er et ideelt sted for dem at operere til sådan en demonstration.

Men In Black-demonstrationer har sin plads, men vi vinder ikke krigen på den måde. Krigen kan kun vindes med massiv oplysning af masserne og massiv fredelig, civil modstand mod de ulovlige overgreb fra magthaverne og myndighederne. Det kræver, at vi går på gaden på en helt anden måde og i et langt større antal over hele landet. Men det kræver især, at vi gør den smule, vi hver især kan i vores helt almindelige hverdag, i stedet for at tro at vi er farlige frihedskæmpere ved at tildække vores ansigter og kaste med kanonslag mod dialogbetjente lørdag aften. Det er simpelthen en for dum taktik. Med al respekt for de mange gode, fredelig folk, der også deltager i den sortklædte modstand.