Jeg har arbejdet professionelt med ernæringsoplysning i 28 år. Da jeg var færdig med min grunduddannelse i 1994 var det fedtet, der var den store synder i kosten. Til gengæld kunne man spise lige så mange kulhydrater, som man ville. Kulhydrater kunne nemlig ikke fede dengang. Det var der nemlig en kendt dansk læge og professor, der – sponsoreret af sukkerproducenterne – havde “bevist”.
Efter nogle år skiftede ernæringsmoden til, at det blev kulhydraterne, man skulle holde sig fra, hvorimod man kunne spise lige så meget fedt, man ville, så længe man havde styr på de syndige kulhydrater.
Den underlige sandhed er, at begge diætkoncepter faktisk virker, hvis målet er at opnå vægttab. Det fælles princip er, at der er tale om ekstreme kostsammensætninger, der både direkte og indirekte forbyder store grupper af madvarer fra den daglige kost. Denne monotoni øger mætheden, hvorved man spiser mindre, indtil man bliver træt af at have et så ufrit forhold til mad. Det dybere, fælles problem er, at mange mennesker åbenbart har meget svært ved at bruge deres medfødte frihed til noget sundt og gavnligt.
Vi har også haft modebølger med, at det var proteinerne, man skulle spise løs af og sågar også modebølger med, at det var sundt og slankende at drikke selv ret store mængder alkohol pr. dag. Det har været karakteristisk for disse modebølger, at det er producenterne af proteinrige fødevarer, der har sponsoreret ernæringsforskningen bag proteinbølgerne, og det har været alkoholindustrien, der har sponsoreret de gode nyheder om øl og vin. Det kan lade sig gøre, fordi ernæring er en meget retorisk videnskab, hvor de kloge (og velfinansierede) kan snyde de mindre kloge, uden der er tale om decideret bedrag eller videnskabelig uredelighed.
Vi ser det samme udfolde sig nu med den ikke-eksisterende debat om ernæring vs vacciner i forebyggelsen af alvorlig covid-19-sygdom. Det lykkedes forleden igen Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm at holde et pressemøde uden at nævne et eneste ord om ernæringens betydning for forebyggelse af covid-19. Ikke engang nu hvor han offentligt har indrømmet, at vaccinerne ikke bremser smitte, som han havde troet, og hvor det så nu handler om at forebygge alvorlig sygdom i stedet for, fornuftigt nok, kommer snakken ind på ernæring.
Forskningshistorien har vist, at pengestrømme skaber holdninger, der skaber kulturer, der skaber en form for sindelagskontrol, der forhindrer selv højt uddannede sundhedsfagfolk i at tænke rationelt.
Jeg tilbyder et nyt foredrag, som jeg kalder Fra synd og skam til næring og nydelse, hvor jeg bl.a. kommer ind på forskningen i ernæring mod covid-19. Foredraget er det første i rækken af syv foredrag om sundhed i Sommerskole 2022.