Propagandapressen flytter fokus væk fra det konkrete, seksuelle indhold i Onkel Reje ved at fokusere på Mads Geertsens sygemelding.
Det er en gennemgående taktik i den statsfinansierende propagandapresses dækning af Onkel Reje-kritikken, at de flytter fokus til de personlige konsekvenser af kritikken for skuespilleren, idémanden og manuskriptforfatteren bag DR’s børnesexshow, Mads Geertsen, mens bevismaterialet konsekvent ignoreres.
Bevismaterialet i form af billeder og videoklip fra Onkel Reje-sexshows er ellers ganske let at finde og fremvise. En af årsagerne er, at DR påberåber sig copyright, når bevismaterialet bliver delt i andre medier, hvilket dog ikke holder rent juridisk, når der er tale om journalistisk omtale og kritik. Det er derfor en dårlig undskyldning, når andre medier påstår, at de ikke har mulighed for at dele billeder af Onkel Reje.
Ud fra billed- og videomaterialet er det let for ethvert neutralt øje at se og høre, at Onkel Reje reelt er et sexshow, der vises for børn. Der er således efter min mening som minimum tale om blufærdighedskrænkelse af børn.
Jeg håber derfor, at sagen kommer til at køre for retten, hvor det vel at mærke ikke er Mads Geertsen, men derimod DR som organisation, der er anmeldt af flere borgere uafhængigt af hinanden for blufærdighedskrænkelse og grooming. Det er DR, der har ansvaret for, hvad de viser for børn. Der er ikke tale om et koordineret angreb fra ‘vaccineskeptikere’ mod Mads Geertsen, bl.a. af den simple årsag at vaccineskeptikere ikke kan finde ud af at organisere og koordinere noget som helst i samlet front.
Propagandapressen vil konsekvent kun tale om det, de kalder en hetz mod Mads Geertsen og ikke det reelle tema i sagen – og absolut ikke de konkrete beviser for påstandene om organiseret blufærdighedskrænkelse og grooming.
Debatten er dybest set en kamp om, hvem der har det stærkeste offerkort. På den ene side har vi et “offer” i form af Mads Geertsen. På den anden side har vi et ukendt antal ofre i form af blufærdighedskrænkede og groomede børn samt et ukendt antal fremtidige, potentielle ofre i form af seksuelt misbrugte børn som følge af den organiserede grooming eller pædofilisering, som jeg kalder det.
Problemet ved DR’s forsøg på at normalisere sexshows for børn er også, at det bliver vanskeligt for både forældre og børn at identificere, hvornår der egentlig er foregået skadelig blufærdighedskrænkelse eller pædofilt overgreb. Dette er dog en klassisk strategi blandt pædofile – at skjule deres overgreb i de herskende adfærdsnormer – så ofrene, dvs. børnene, ikke selv opdager at de er blevet krænket, for de har jo bare været til Onkel Reje, som er godkendt af selveste DR og dermed regeringen. Det betyder videre, at hvis man som forælder går imod disse overgreb på sine børn, så går man imod regeringen, og det kan en god spidsborger naturligvis aldrig finde på at gøre.
Cover: Unsplash.com (Sandy Millar)