Det er min vurdering, at de skarpt adskilte akademiske søjler forhindrer udvikling af effektive løsninger på sundheds- og samfundsmæssige problemer.
Jeg kender det mest fra mit eget akademiske fag: human ernæring. For nogle år siden forsøgte jeg at finde en vejleder på professorniveau i Danmark eller udlandet, der besad de rette tværfaglige kompetencer til at vejlede et ph.d.-projekt om udvikling af en effektiv ernæringspsykologisk, kommunikationsbaseret behandling af svær overvægt. Jeg havde sådan set både finansiering og projektidé på plads, men fordi det skulle være tværvidenskabeligt og anvendelsesorienteret, så viste det sig at være komplet umuligt at finde nogen, der kunne ph.d.-vejlede. Så jeg gav op.
Ernærings- og overvægtsforskningen er gået tilbage
Når jeg ser på ernærings- og overvægtsforskningen nu nogle år senere, så virker det på mig som om, at udviklingen er gået tilbage. Ernæringsforskningen er blevet domineret af idrætsforskningen (med al respekt for idræt) og overvægtsforskningen er blevet domineret af Novo Nordisk. Det betyder, at den ernæringsforskning, der har fokus på forebyggelse og behandling af sygdom samt fremme af sundhed, nu bliver undertrykt til fordel for idræt og medicin.
Den største trussel for Novo Nordisk er, hvis der bliver udviklet og dokumenteret en effektiv non-farmakologisk behandling af overvægt og type-2-diabetes, så man kan ikke fortænke dem i at ville forhindre det på alle mulige snedige måder. I sidste ende er det patienterne og videnskabsudviklingen, der taber.
Den tværfaglige behandling af overvægt har været min faglige kæphest lige siden, jeg lavede mit afsluttende projekt på min grunduddannelse på Ankerhus Seminarium i 1994. Det er trist at se, at der slet ikke er sket nogen tværfaglig, anvendelsesorienteret udvikling på universitetsniveau siden da. Bevares, der er blevet udviklet mange tværfaglige idéer og koncepter af fagfolk, herunder mig selv, men de er ikke eller kun i meget beskeden grad evidensbaseret i videnskabelig forstand. Dermed bliver forskningsmarkedet overladt til de aktører, der har mange penge, hvorved det kommer til at se ud som om, at Novo Nordisks medicin er den mest effektive behandling af overvægt, og så kan vi tømme statskassen på det. Det er sådan set kun til gavn for Novo Nordisks aktionærer.
Tværfaglige perspektiver på corona
Overvægt er ikke det eneste område, hvor kombinationen af akademiske søjler og medicinalindustriens kommercielle interesser forhindrer problemløsning. Corona er et andet emne, som jeg har forsøgt at studere og oplyse om ud fra en tværfaglig og pragmatisk tilgang siden 2020.
Her så vi, at læger, især virologer, blev de dominerende eller nærmest eneste eksperter i den offentlige diskurs. Ernæring blev fuldstændigt undertrykt på trods af, at der hurtigt fremkom evidens for, at covid-19 var en ernæringsrelateret sygdom.
Videnskabsfolk med ekspertise i propaganda (dvs. organiseret, overtalende kommunikation) blev heller ikke hørt, selvom man kan argumentere for, at fortællingen om det nye coronavirus primært var og stadigvæk er propaganda og ikke en reel folkesundhedstrussel. Vi så heller ikke nogen kritik af virologi som fagfelt, selvom netop virologi er det område af medicin, der er mindst evidensbaseret og mest baseret på kollektiv tro på udokumenterede antagelser.
Samtidig har vaccineindustrien udøvet en gigantisk stor indflydelse via WHO, som ikke længere er en organisation, der arbejder for folkesundhed, men derimod en lobbyvirksomhed for vaccineproducenter og andre interessenter, men denne snigende ændring i WHO har der ikke været nogen debat om i hovedstrømmen. Dette på trods af at der om fire måneder er afstemning i WHO, om medlemslandene herunder Danmark de facto vil afgive sundhedspolitisk selvbestemmelse til den ikke-demokratiske organisation, som WHO er.
Professorer må tage og sætte sig sammen
Hvis vi skal løse de nuværende og fremtidige problemer med overvægt, virus og meget mere, så er nogen i toppen af den akademiske verden nødt til at tage sig sammen, sætte sig sammen og få gang i noget tværvidenskabeligt og pragmatisk.
Man kunne f.eks. sætte gang i udviklingen af ernæringspsykologiske interventioner mod overvægt og teste effekten i langvarige lodtrækningsforsøg. Man kunne f.eks. også etablere en masteruddannelse i Propagandastudier, der styrker kompetencerne til at forstå og analysere propaganda i moderne medier og politik.
Men det kommer næppe til at ske, da det vil blive betragtet som alvorlige trusler for store økonomiske interesser.
Cover: Unsplash.com (Darryl Low)