Kritik af lovgivningen om billigelse til terror

Foranlediget af en aktuel dom tillader jeg mig her at afsløre det absurde i den danske lovgivning om forbud mod billigelse til terror.

Statsmediet DR skrev i går, at en 16-årig pige er blevet idømt 30 dages betinget fængsel for at hylde Hamas’ angreb på Israel.

Pigens ytringskriminalitet bestod i, at hun “Under en artikel med overskriften “Live: Israel angrebet med missiler” på Ekstra Bladets Facebook-side skrev pigen: “Yass” efterfulgt af en smiley med hjerteøjne og det palæstinensiske flag.”

Jeg ved ikke engang, hvad “Yass” betyder.

Sagen viser efter min mening, hvor absurd den lov eller dens praksis er.

Det drejer sig om Straffelovens § 136 stk. 2, der lyder:

“§ 136 Den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, dog ikke § 110 e, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.”

12. kapitel omfatter: “Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed”.

13. kapitel omfatter: “Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.”.

Terrorisme er defineret i § 114 i 13. kapitel:

“med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af de følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:
1) Manddrab efter § 237.
2) Grov vold efter § 245 eller § 246.
3) Frihedsberøvelse efter § 261.
4) Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.
5) Kapring af transportmidler efter § 183 a.
6) Overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder efter § 192 a.
7) Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
8) Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.”

Vi kan hurtigt blive enige om, at den slags voldshandlinger er forkastelige. Den eneste måde, hvorpå terror-vold adskiller sig fra andre former for vold, er i vurderingen af intentionen bag volden. Det er således terror, når formålet er at “skræmme en befolkning i alvorlig grad”. Det fremgår ikke af loven, hvordan man egentlig finder ud af, om vold er terror (altså for at skræmme en befolkning) eller vold drevet af andre motiver. Det kræver dybest set, at man er tankelæser.

‘Terror’ er en politisk definition

Loven antager tilsyneladende, at det er almenviden, hvad der er terror, og hvad der ikke er terror. Men er det egentlig det? Eller er det kategoriseringer, der opstår som følge af politik og propaganda? Det, der er ‘terror’ fra det ene perspektiv (undertrykkerne), kan jo være ‘frihedskamp’ fra det andet perspektiv (de undertrykte). Jeg siger ikke, at det er tilfældet med Hamas/Israel. Jeg ytrer mig her generelt om systemet og konstruktionen “terror”.

Lad os tage et andet eksempel. Slovakiet har netop forbudt coronavacciner, da de betragter dem som bioterror. Det må jo så betyde, at offentlige opfordringer til at tage disse vacciner kan opfattes som billigelse til terror. Jeg har selv forgæves forsøgt at anmelde hele coronasagen som et terrorangreb. Det gjorde jeg ret tidligt i forløbet, da jeg så, at det hele handlede om at skræmme os, hvorved det levede op til lovens definition af terror. Det fik jeg ikke noget ud af, da nogle former for terrorangreb åbenbart foregår med statsstøtte. Eller fordi min opfattelse af terror er for holistisk.

Hvis “terror” i sidste ende er en politisk definition, så er forbuddet mod billigelse til terror et forbud mod visse politiske ytringer og dermed reelt måske intet andet end endnu en reduktion i vores ytringsfrihed.

I praksis fungerer terror sådan, at det er den militært svage part i en konflikt, der bliver udnævnt som terrorister mod overmagten. Sådan er det også i Israel/Palæstina, hvor Israel ovenikøbet selv har finansieret Hamas, da disse idiotiske terrorangreb udelukkende er i Israels interesse og på ingen måde i det palæstinensiske folks interesse.

Israel har lavet tilsvarende stunts adskillige gange gennem historien, men verdenssamfundet er for naive til at gennemskue det. Det betyder, at hvis man hylder Israel, så hylder man nogen, der støtter terror, og så må man også i fængsel.

Det er også værd at bemærke, at loven ikke kun handler om billigelse til terror, men derimod om offentlig tilskyndelse til forbrydelser generelt. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at Israels bosættelser i Palæstina i følge FN er forbrydelser i sig selv. Det betyder, at enhver offentlig hyldest til Israel kan være overtrædelse af Straffelovens § 136 stk. 2. Så lad os få gang i endnu flere absurde retssager, indtil ingen tør åbne hverken munden eller pennen om noget som helst.

Mener jeg så, at det skal være lovligt “at billige til terror”? Jeg synes generelt, at det skal være lovligt at ytre sig som en idiot, også om terror, krig og kriminalitet. Ytringsfrihed kan efter min mening ikke gradbøjes. Enten har vi ytringsfrihed, eller også har vi ikke. Og som det er nu i kongeriget Danmark, så har vi ikke ytringsfrihed. Det er endnu en grund til, at Grundloven bør ændres, så vores kære land langt om længe kan blive det demokratiske folkestyre, som vi er blevet bildt ind af udemokratiske kræfter, at det allerede er.

Det, der sker både i Danmark og resten af verden nu, er, at der bliver slået hårdere og hårdere ned på systemkritiske ytringer. Det skyldes efter min vurdering, at systemets magt er baseret på pengemagt, propaganda og bedrag, der forholdsvis let kan afsløres, så længe hjernen er klar, og ordet er frit. Derfor bliver ordet (med tilhørende smileys og flag) mere og mere forbudt, da det er undertrykkernes sidste mulighed for at beskytte deres magt og forhindre afsløringen af de bedrag, som deres uretfærdige magt og rigdom er baseret på. Den aktuelle ytringsdom skal også ses i det dystre lys.

Relateret: