Velkommen til det postlogiske samfund

Det er min vurdering, at Danmark nu er helt i front med, hvad jeg betegner som det postlogiske samfund.

Det skyldes bl.a., at det postlogiske samfund er en, paradoksalt nok, logisk overbygning på velværdssamfundets fokus på staten og dens myndigheder som beskyttere for os alle.

Coronasituationen fik det postlogiske samfund til at springe ud i fuldt flor. Eller omvendt: Coronaprojektet kunne kun gennemføres, fordi ikke blot det danske, men hele verdenssamfundet allerede befandt sig i en postlogisk tilstand. Forinden havde vi bl.a. haft MeToo-bevægelsen som en megatrend, der indførte subjektive følelser som juridisk gyldigt argument, der kunne trumfe objektive handlinger.

‘Postlogisk’ betyder ‘efter logisk’. Det er det samfund, der opstår, når man holder op med at træffe beslutninger baseret på rationel logik. Der er så nogle andre typer argumenter, der træder i kraft i stedet for, nemlig appel til autoritet (etos) og appel til følelser (patos).

Det postlogiske samfund er historisk set en form for antioplysningstid. Oplysningstiden i 1700-tallet var karakteriseret ved et opgør med religiøse argumenter og kirkens magt. Det blev i stedet trendy at fokusere på rationalitet, logik og videnskab.

Det er mit håb, at en ny, logisk oplysningstid kan modvirke den aktuelle, postlogiske nedlukningstid, selvom meget stærke og globale økonomiske kræfter tilsyneladende trækker os dybere og dybere ned i det irrationelle, frygtbaserede, dystre samfund, hvor krig er fred, fængsel er frihed, og uenighed er ulovligt.

Cover: Unsplash.com (Paulo Carrolo)

Relateret: