Kategorier
Brændgaard Bloggen Forside FPO FPO (top) Frihedspressen Indlæg Offentlig Propaganda (gratis) Propagandabloggen Top

Arne Astrup spiller hovedrolle i ny PR-kampagne for ‘fejl’ i sundhed

I en stort anlagt artikel i Berlingske i lørdags den 1. februar 2025 indrømmer Arne Astrup, at han har formidlet forkerte kostråd.

Han fortryder simpelthen det meste af det, han har sagt, og Berlingske holder sig ikke tilbage i overskriften og vinklen:

download
Kilde: Berlingske

Men hvad er det egentlig, Arne Astrup helt konkret fortryder? Han fortryder bl.a., at han bakkede op om rådet om at skifte smør ud med plantemargariner. Det er helt præcist det, som han mener, der helt sikkert har slået mange mennesker ihjel på grund af blodpropper. Samtidig får han længere fremme i artiklen rost sig selv, så der reelt er tale om en ikke-indrømmelse af en ikke-fejl fra hans eget perspektiv.

Med hensyn til hans rolle i fedtforskrækkelsen undskylder Astrup for, at han var en ‘medløber’. Vi skal forstå, at han altså godt vidste, at der ikke var nogen evidens for at skære ned på det totale fedt.

Nu mener Arne Astrup så i følge artiklen, at vi skal glemme alt om næringsstoffer, for “hvis man holder sig til ordentlige råvarer og laver maden selv og sørger for at få en masse grønt, kan det næsten ikke gå galt“, udtaler han til Berlingske. Morten Korch har ikke levet forgæves i Arne Astrups køkkenkultur.

En anden interessant sætning i artiklen er denne (om Astrup):

“Hans primære formål med at træde ind i rampelyset igen er dog i denne omgang ikke at vejlede om sund kost – men at fortælle åbent, at han tog fejl.”

Det tyder på, at idéen til artiklen ikke kommer fra Berlingske, men fra Astrup selv, og at det kommunikationsstrategiske formål handler om at indrømme ‘fejl’. Interessant…

Med mit kendskab til Arne Astrup så tvivler jeg meget stærkt på, at han på sine ældre dage har fået et anfald af dårlig samvittighed med akut behov for at rense sin karma. Det fremgår også af de konkrete ‘fejl’, som han indrømmer i artiklen, hvor han blot var en stakkels ‘medløber’. Hvor han tidligere gav frit lejde til at spise løs af kulhydrater, så giver han nu i denne artikel sådan set frit lejde til at gøre det samme med fedt. Det kræver ikke meget fantasi at se, hvordan det budskab kan gøre lige så meget skade som den oprindelige modsætning, han blev populær på. Om man spiser sig fed i kulhydrater eller fedt, så er man stadigvæk en god kunde hos Novo.

Det virker på mig som om, at Arne Astrup modvilligt indrømmer fejl, og han nu taler på autopilot for frifindelse af mejeriprodukter, der, så vidt jeg ved, var hans sidste store sponsor indenfor fødevareindustrien. Det lyder i hvert fald som noget, han har sagt før. Han giver den tilmed mere gas end tidligere, da han nu ikke kun frifinder ost og yoghurt, men også smør og sødmælk.

Men nu er det jo ikke længere mejeribranchen, Astrup arbejder for. Nu er det Novo, hvilket Berlingske-artiklen glider forbløffende let hen over. Måske derfor de har sat en tilsyneladende meget ung journalist til at skrive artiklen.

Hvis Astrup selv har taget initiativ til at gå ud og indrømme ‘fejl’ og tilmed gør det så modvilligt og i kombination med at formidle nye, reelle fejl, så tyder det på, at Astrup bliver brugt som en brik i en kommunikationsstrategi fra hans arbejdsgiver, Novo Nordisk Fonden. Den mistanke bliver forstærket af Astrups udtalelser i artiklen om, at behandling af fedme langtfra altid handler om at skære ned på fedt og ændre sin kost. Den lader vi lige stå: Behandling af fedme handler ikke om at ændre sin kost? Og vi skal glemme alt om næringsstoffer? Det kan være svært at forstå, at manden har været eller måske stadig er professor i ernæring, men han har måske nok hele tiden mest været forretningsmand.

Jeg læser denne artikel i Berlingske som propaganda. Propaganda for Novos medicin mod fedme og diabetes. Propaganda for Astrups troværdighed i det danske miljø af ernærings- og fedmeforskning, hvor han jo nu sidder på den helt store pengekasse til forskning fra Novo. Der er formentlig nogle seriøse forskere, der elsker at hade Astrup, og som kan gøre det svært for Novo at bestikke, undskyld finansiere, forskerne.

Arne Astrup er ansat som ‘Senior Vice President, Obesity and Nutritional Sciences’ i Novo Nordisk Fondens ledelse. Her arbejder han bl.a. sammen med Marianne Holm, der er ‘Vice President, Infectious Diseases’. Det har hun været siden 2022. Samme år gik Novo Nordisk Fonden sammen med Bill & Melinda Gates Foundation og Open Philantropy med i første omgang en investering på 600 mio. kr. ind i et projekt om nyt ‘pandemiberedskab’. Det berettede mediet Finans den 14. marts 2022. Det er således tydeligt, at Novo Nordisk Fonden også satser på udvikling og salg af nye vacciner og ikke kun på medicin mod overvægt og diabetes.

Når Berlingske kører en artikel som denne, som i øvrigt er en del af en serie, hvor også andre sundhedseksperter indrømmer, at de har taget ‘fejl’, så bidrager det til at tilvænne befolkningen til, at det er helt normalt, at sundhedseksperter kan tage ‘fejl’. De er jo bare mennesker. Det gøder jorden for folkelig accept af, at den meget aggressive anbefaling af mRNA-vaccinerne mod covid-19 også var en ‘fejl’, hvor sundhedseksperterne og -myndighederne i lille Danmark valgte at være ‘medløbere’. Men nu er de blevet klogere, og med penge fra Novo Nordisk Fonden så vil dokumentationen for fremtidens vacciner være sikret af dansk kvalitetsforskning, bliver fortællingen. Samtidig med at Novo scorer kassen på kommende ‘pandemier’, men det er selvfølgelig kun fordi, Novo er så omsorgsfulde og ordentlige, og god forskning koster jo mange penge og bla bla bla.

Arne Astrup fungerer i den forbindelse som den oplagte sundhedsekspert, der kan tage nogle offentlige tæsk for at have taget ‘fejl’, hvorefter de helt store ‘fejl’ i nyere sundhedshistorie om coronavaccinerne kan accepteres via udvanding og normalisering af problemet. Så en dag kan vi måske læse og høre i nyhederne, at vaccinerne også helt sikkert har slået folk ihjel, men det var bare på grund af en helt normal ‘fejl’ og ‘medløberi’, og nu kommer Novo snart med nogle effektive og sikre vacciner. Helt sikkert. Så vi kan roligt hygge os videre med caffe latte med sødmælk, tandsmør og fed ost foran tossekassen.

Det er min opfattelse, at Arne Astrup ikke har taget ‘fejl’, da han aldrig har været styret af sandhed, men derimod af penge, magt og måske en højtfungerende narcissistisk personlighedsforstyrrelse, der gør det muligt at sluge de kameler, der skal til for at medvirke i en PR-kampagne som denne.

Det er i hvert fald min holdning til den sag.

Relateret:

5 1 stem
Brugervurdering