Kritik af Thomas Finns forsvarstale for “jøderne”

Thomas Finn udgav på Facebook den 21. april en elegant forsvarstale for jøderne, Israel og zionisme. Her er hullerne i hans tekst.

Thomas Finn (TF) har valgt den sproglige form at skrive til sine jødiske venner, men opslaget er offentligt for alle at læse.

TF skriver, at han står med jøderne ubetinget. Han står med jøderne som folk. Han ignorerer dermed den akademiske forskning, der har vist, at opfattelsen af jøderne som et folk er en myte. Det TF dermed egentlig hylder, er retten til at identificere sig som et mytisk folk. Det er jeg for så vidt enig i, så længe samfundet ikke tilpasser sig nogle gruppers vrangforestillinger om sig selv. Det er principielt det samme med transkønnethed, som TF derimod tilsyneladende er stærk modstander af (den “køns- og virkelighedsopløsende venstrefløj”).

En saglig debat om jøderne starter derfor med at forstå det faktum, at det jødiske folk simpelthen ikke eksisterer. At diskutere jøders rettigheder svarer derfor til at diskutere transkvinders ret til gynækologiske undersøgelser.

I Tyskland var der for noget tid siden et træf for mennesker, der identificerer sig som hunde. Det skal de selvfølgelig have lov til at gøre i fred, men vi skal som samfund ikke tilpasse f.eks. vores lovgivning til den slags tosserier. På samme måde skal folk have lov til at identicere sig som jøder i fred.

Det næste hul i TF’s udlægning er, at han tilsyneladende læser Biblen som en fundamentalistisk nykristen zionist, hvor han skriver sig ind i den evangeliske tradition i USA. Det forstår jeg godt, at han gør, da der er mange penge i den religiøse holdning. Han ignorerer dermed andre fortolkninger af Biblen og Jesus, herunder den mulighed at kristendom er konstrueret som en trojansk hest for jødedom og romerriget. Ud fra det perspektiv skal Biblen ikke læses som en religiøs tekst fuld af sandheder, men derimod som en propagandatekst fuld af bedrag. Det leder til en helt anden opfattelse af Jesus’ virkelige budskab til os, og hvorvidt Jesus var jøde eller ej.

Davidsstjernen, som TF fremhæver, er et godt eksempel på et jødisk symbol, der også ifølge jødiske lærde ikke er omtalt noget som helst sted i deres gamle religiøse tekster. Det er en moderne opfindelse, eller rettere et moderne kup af et symbol fra Oldtiden, der i øvrigt ofte var at finde på bygninger ved siden af det via nazisme forhadte symbol hagekorset.

Det meste af TFs tekst består af gentagelser af zionistisk propaganda, hvor Holocaust og de seks millioner dræbte jøder selvfølgelig spiller en central rolle. Med hensyn til jødernes ret til Israel, så begår TF den klassiske fejl i historiefortolkningen, at han sætter lighedstegn mellem israelitterne i Det Gamle Testamente og jøderne i dag. Det er to meget forskellige konstruktioner. Det svarer til at bruge Vikingetidens erobringer som argumentation for Danmarks geografiske rettigheder i dag.

Jeg bemærker også, hvordan TF let og elegant minimerer den organiserede kriminalitet som Epstein, Mossad og Soros har begået mod verden. Hvis man kritiserer den kriminalitet med henvisning til noget i jødedommen, så er man ifølge TF antisemit (et begreb som han i øvrigt tager for givet og ikke kritiserer for sin indbyggede mangel på logisk mening).

TF undgår i den forbindelse at forklare læserne, hvad jødedom (eller judaisme) egentlig er. Måske fordi han ikke ved det. Det er ellers forholdsvis let at finde ud af ved at studere de 613 mitzvot (religiøse leveregler), som alle jødiske grupper er enige om. Jødedom/judaisme er derfor meget lettere at kritisere end f.eks. islam/islamisme, da der ikke er faste regler for, hvad f.eks. sharia og jihad betyder. Det betyder, at der er meget større rum for fortolkning i islam end i jødedom ‒ i hvert fald ud fra et tekstuelt, ideologisk perspektiv.

TF bruger det slidte og klassisk zionistiske, retoriske kneb at sætte den “uskyldige” jødedom op som boldværk mod den “onde” islam. Han gør sig dermed skyldig i den samme ensidige, fordømmende tænkning om islam og muslimer, som han mener er forkert at praktisere overfor jødedom og jøder.

TF forsøger sig ganske vist med en bedragerisk udlægning af, hvad jødedommen er. Han skriver bl.a.:

Jødedommen er ikke en missionerende religion. […] Den kalder ikke på dit territorium. […] Det er en religion der peger indad, ikke udad. […] Den handler om et bestemt folks pagt med en bestemt Gud, og om hvordan det folk skal leve tro mod denne pagt. Resten af verden får lov at være verden.

Denne fredelige udlægning af jødedom stemmer ikke overens med, hvad der står i den religiøse ideologis fundamentale tekster. Tillad mig at citere fra de 613 regler, som jødedom er baseret på:

• Ikke at afholde sig fra at dræbe en falsk profet eller at være bange for ham
• Ikke at lade nogen, der udøver hekseri, leve
• At dræbe indbyggerne i en by, der er blevet afgudsdyrkende, og brænde den by
• At udrydde de syv kanaanæiske nationer fra Israels land
• Ikke at tilbyde fred til ammonitterne og moabitterne, før man fører krig mod dem, som man burde gøre mod andre nationer
• At udslette efterkommerne af Amalek

Hvordan kan en religion baseret på disse regler betegnes som fredelig og ikke-missionerende/ikke-imperialistisk? Hvad er det for en gud, der kræver denne kriminelle og voldelige adfærd af sit folk? Det er åbenbart den samme gud, som Thomas Finn tilbeder i sin falske, mainstream-udlægning af Jesus.

Relateret: