Det niende punkt i min nye missionsbeskrivelse fokuserer på mere rationel kritik af skjulte eller tabubelagte magtideologier.
En ideologi er et sammenhængende system af politiske eller filosofiske idéer, der beskriver, hvordan et samfund er indrettet, og hvordan det bør indrettes. En magtideologi er en ideologi om, hvem eller hvad der har eller bør have magten over hvem samt hvorfor og hvordan.
Magtideologier findes bl.a. i form af religioner og politiske ideologier. Politiske ideologier lægger i modsætning til religioner ikke skjul på, at de er menneskeskabte magtideologier. Ved at oversætte alle former for magtideologier inkl. de religiøse til et fælles sprog med etiske begreber i stedet for religiøse bliver det muligt at formulere ‘etiske næringsdeklarationer’ for magtideologier, ligesom der findes ingredienslister og næringsdeklarationer på sammensatte fødevarer, som det ellers ville være vanskelig at gennemskue med det blotte øje eller ud fra navnet alene.
Min interesse for magt og ideologier startede med sundhed som magt og ideologi. Jeg har siden udvidet kritikken til at omfatte et bredt spektrum af magtideologier.
Mit fokus er især på rationel kritik af de magtideologier, som er skjulte eller omfattet af tabu. Det gør jeg for at bringe lys helt ned til mørkets rødder. Når en skjult eller tabubelagt magtideologi kommer frem i lyset, så bliver det muligt at vurdere, hvorvidt den stemmer overens med god etik.
En magtideologi er skjult, hvis den af de fleste i en befolkning ikke opfattes som en magtideologi, selvom den reelt fungerer sådan. ‘Sundhed’ er et eksempel på en skjult magtideologi. ‘Fascisme’ er et eksempel på en ikke-skjult magtideologi.
En magtideologi er omfattet af tabu, hvis normerne i kulturen forbyder (kritisk) omtale af eller (kritisk) kontakt med ideologien. ‘Zionisme’ er et eksempel på en tabubelagt magtideologi, med ‘judaisme’ som endnu mere tabubelagt i relation til kritik. ‘Nazisme’ er et eksempel på en ikke-tabubelagt magtideologi i relation til kritik, men særdeles tabubelagt i relation til støtte. Tabu afhænger på den måde af kontekst.
‘Rationel’ betyder, at kritikken er velbegrundet og veldokumenteret – og ikke baseret på fordomme eller følelser. Akademisk religionskritik er et eksempel på rationel kritik af magtideologi. Kritik baseret på had mod alle mennesker, der identificerer sig som tilknyttet en magtideologi er et eksempel på irrationel kritik (f.eks. jødehad), der samtidig bliver en ny magtideologi i sig selv (antihumanisme, hvor man ikke ser det enkelte menneske som unikt).
Her er nogle konkrete eksempler på rationel kritik af magtideologier:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.