Jeg er stor tilhænger af religionsfrihed, ligesom jeg også er stor tilhænger af ytringsfrihed og fri cannabis.
Ligesom cannabis ikke altid er gavnligt, og ligesom det ikke er alle ytringer, der gør godt, så er det heller ikke alle religioner, der er sunde og gavnlige for hverken den enkelte eller samfundet.
Tillad mig her at komme med et bud på karakteristika ved henholdsvis sund og usund religion.
Sund religion er baseret på næstekærlighed og ligeværd. Blandt de religioner, jeg har kendskab til, så er dette karakteristisk for bl.a. kristendom og buddhisme.
Usund religion er baseret på, at man kun elsker andre indenfor samme religion, og at man opfatter sig selv som guds udvalgte folk eller lignende med særlige rettigheder i samfundet, herunder ret til at bestemme over de vantro. Dette omfatter bl.a. nogle dele af jødedom og islam.
Usund religion er skadelig for den enkelte, da man lever sit liv baseret på en vrangforestilling og et gruppebaseret mereværdskompleks. Usund religion er usundt for samfundet, da det bl.a. kan motivere til forskellige former for terrorangreb på de vantro.
Jeg mener dermed ikke, at alle jøder og muslimer er skadelige. Mange jøder og muslimer er lige så lidt religiøse, som de fleste danske folkekirkemedlemmer er kristne. Problemet er, at islam og jødedom (og sikkert også flere andre religioner) har en indbygget risiko for samfundsskadelig adfærd. Selv kristendommen er jo blevet misbrugt gennem historien, selvom Jesus aldrig har opfordret til, at de vantro skulle dræbes i korstog.
Hvis du ikke ved, at din religion er en menneskeskabt tro, så er du helt sikkert underlagt en vrangforestilling – uanset hvilken religion du tilhører. Hvis man mener, at vrangforestillinger er usunde, så indebærer enhver religion potentialet til at reducere sundheden ved at skabe en falsk selvforståelse.
Forskellen på spiritualitet og religion er, at spiritualitet er baseret på direkte indsigt og erfaring, hvorimod religion kan være helt uden nogen som helst direkte erfaring af åndelige fænomener. Den religion, der ikke er underbygget af individuel spiritualitet, er efter min mening tom.
Især siden den 11. september 2001 har der været meget fokus på det skadelige potentiale ved islam. Det har ført til udbredelsen af den illusoriske opfattelse, at en religiøs tekst som Koranen har en magisk magt over de troende. Konsekvensen har været bogafbrændinger og lignende, som egentlig blot bekræfter misforståelsen om religion. Ingen bog og ingen religion er ansvarlig for nogen menneskers handlinger. Der er ingen magi. Det afgørende er anvendelsen og fortolkningen, der sker i en social og kulturel sammenhæng. Det er derfor nødvendigt at analysere både, hvad der står i teksterne, og hvordan det bliver udlagt af dem, der bruger (eller misbruger) religion til magtudøvelse. Det gælder indenfor alle religioner, hvor jødedommen er den mest tabuiserede og derfor for en tabusøger som mig det mest interessante at studere.
Coverfoto: Unsplash.com / wilsan u