På trods af Oplysningstiden og modernitet er der stadigvæk en udbredt frygt for at kritisere religion, hvorved religion fastholder en usund magt over mennesker i samfundet.
Problemet med religion og religiøse mennesker kan løses ved at erstatte religiøse dogmer og begreber med almen etik og spiritualitet.
Spiritualitet adskiller sig fra religion ved at være baseret på direkte, egne erfaringer i stedet for tro på andres erfaringer (som f.eks. en nulevende guru eller en historisk person).
Spiritualitet fokuserer endvidere på den åndelige essens, som alle mennesker er fælles om, i stedet for religiøse fortællinger der opdeler mennesker i grupper, der får lyst til at føre krig mod hinanden.
Det positive ved religion er, at det tilbyder mennesker et etisk kompas. Problemet ved det er, at religionerne sjældent bruger almene etiske begreber, men derimod specifikke religiøse begreber der typisk tildeler en bestemt guddom en særlig magt, som mennesker kan få glæde af (eller undgå at blive straffet af) ved at gøre bestemte ting. Det er ikke væsentligt anderledes end et politisk diktatur. Det bliver blot kørt ind med religiøse i stedet for direkte voldelige våben. Effekten er den samme: Undertrykkelse. Det er misbrug og forfalskning af etik.
- Hvis du taler om Gud, hvem eller hvad mener du så helt præcist?
- Hvordan vil din religion have, at du skal opføre dig overfor mennesker, der ikke tilhører din religion?
- Særligt til jøder, kristne og muslimer: Hvis det var den samme gud, der kontaktede jeres fælles stamfader (Abraham), hvorfor er I så ofte så krigeriske mod hinanden?
- Hvorvidt opfordrer din religion til oprør mod religiøs og politisk undertrykkelse og magtmisbrug?
Det er nogle af de spørgsmål, man kan stille sig selv for at tage små skridt fra religion til etik.
Relateret: