Kategorier
F1 Holistisk Sundhed Holistisk sundhed (gratis) Indlæg Komplet Offentlig Sund (gratis) Sundhedsforskning

Blåbær booster hjernen: Husk dit liv!

Jeg har i nogle uger nu spist blåbær på mine morgengryn hver morgen, så jeg tænkte, at det var på tide at se nærmere på blåbærforskningen.

Regelmæssig spisning af blåbær forbedrer den episodiske hukommelse og de sproglige evner hos ældre, der tidligere har oplevet kognitiv tilbagegang. Effekten tilskrives blåbærs naturligt høje indhold af anthocyaniner. [1]

Episodisk hukommelse er den type langvarig hukommelse, der gør det muligt at huske specifikke personlige oplevelser fra fortiden, herunder hvad, hvor og hvornår en begivenhed fandt sted. Det beskrives ofte som at være i stand til at mentalt rejse tilbage i tiden til et bestemt øjeblik og genopleve det i levende detaljer, såsom at huske en fødselsdagsfest eller hvad man spiste til morgenmad.

Spisning af blåbær har også vist sig at forbedre evnen til at genkende (huske), om man tidligere (to stimuli før) er blevet præsenteret for det samme. [2] Den standardiserede test er et andet mål for hukommelse og perception, og effekten af blåbær er ikke kun afgrænset til ældre, der i forvejen er i kognitiv tilbagegang.

Min blåbærspisning kan på den måde have hjulpet mig i min proces med at bearbejde traumatiske barndomsminder. Jeg bruger blåbærrene som topping på en bund af alpro plantgurt, banan i skiver og havregryn. Blåbærrene giver også sprødhed og syrlighed, der afbalancerer den bløde sødme. Sundhed skal jo også smage godt.

Referencer:

  1. da Silva ABN, de Oliveira GM, Gallo Ruelas M, Gadelha MSM, de Farias Santos ACF, Zamora FV. Blueberries for brainpower: A systematic review and meta-analysis with Bayesian post hoc analysis of RCTS exploring cognitive function in the elderly with prior cognitive decline. Biogerontology. 2025 Aug 26;26(5):171. doi: 10.1007/s10522-025-10308-w. PMID: 40856863.
  2. Soveid N, Barkhidarian B, Moradi S, Gholami F, Rasaei N, Himmerich H, Mirzaei K. The Potential Effect of Blueberry on Cognitive Health and Mood State based on Human Intervention Studies: Systematic Review and Mini Meta-Analysis. CNS Neurol Disord Drug Targets. 2023;22(7):1090-1101. doi: 10.2174/1871527321666220608085852. PMID: 35676847.

Relateret:

0 0 stemmer
Brugervurdering
4 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer