Det er min opfattelse, med afsæt i den historisk-kritiske forskning, at både islam og kristendom blev skabt som værktøjer for desperate, magtliderlige familier.
Islam, som vi kender religionen i dag med sharia, blev således ikke skabt af Muhammed (570-632), men derimod af Umayyade-familien der gjorde islam til statsreligionen i deres kalifat, der blev grundlagt i år 661. Islam blev i den forbindelse udnyttet som motivation for imperiedannelse via krig.
Ifølge bl.a. historiker Fred Donner gik der omkring 100 år fra Muhammeds død, før islam blev formet som den religion, vi kender i dag. De første følgere af Muhammed opfattede ikke sig selv som “muslimer”, men derimod som “de troende”, der også omfattede jøder og kristne, der betragtede Muhammed som profet. De første følgere af Muhammed var ikke optaget af politik, regler og imperiedannelse, men udelukkende på den personlige kontakt med Allah, der på arabisk betyder Gud i bestemt form, dvs. “Guden”.
Kristendom er i den forbindelse ikke bedre. Kristendom blev ikke skabt af Jesus, men derimod af to familier: først Konstantin-familie via den romerske kejser Konstantin den Store og derefter for alvor med Valentinia-familien via kejser Theodosius 1. i år 379, der siden fokuserede på at holde magten i sin egen familie. Der gik ikke længe, fra kristendom blev den officielle og eneste tilladte religion i Romerriget (“Det Hellige Romerrige”), til Jesus’ budskab om næstekærlighed og social retfærdighed blev vendt på hovedet og misbrugt som motivation for krig og udvidelse af det romerske imperie.
På samme måde var de første følgere af Jesus optaget af helt andre emner end den religion, som blev skabt og tvunget igennem af de romerske elitefamilier. De første følgere af Jesus har formentlig lignet de første følgere af Muhammed til forveksling. Det var en spirituel praksis for levende mennesker i et spirituelt fællesskab, ikke en dogmatisk religion med forbud og påbud og lignende, der reelt er lovgivning (dvs. politik) og ikke spiritualitet.
Hvorfor er dette vigtigt at vide? Verden døjer stadigvæk med de krigsliderlige fortolkninger af Muhammed (islamisme) og Jesus (zionisme). Religion handler altid om magt og aldrig om ånd, i hvert fald ikke Lysets ånd (Godhedens etik). Religion er altid skabt af mennesker og aldrig af ægte åndeligt oplyste, der er uinteresseret i den religiøse magt og relaterede udøvelse af vold og undertrykkelse.
Men selv det største Lys kan vendes til det mørkeste Mørke, når rigmandsfamilier vil styrke deres rigdom og magt. Det problem lider verdens folk stadigvæk under, og med konstruktionen af religionerne kristendom og islam er undertrykkelsen også blevet internaliseret, hvorved rigmandseliten kan undertrykke undersåtterne både udefra (via religiøs lov) og indefra (via religiøs tro) via deres vellønnede, religiøse ledere.
Relateret: