Kategorier
Forside-top Komplet Nyheder & Samfund Offentlig PBdk Politik (gratis)

Stammeguder giver etiske udfordringer for frie samfund

Muslimernes gud er (ligesom jødernes) en stammegud, og det afføder nogle særlige etiske spørgsmål af relevans for samfundet i dag.

Jeg har tidligere studeret jødernes hellige skrifter, og jeg er nu godt i gang med at studere muslimernes.

Jeg bemærker nogle store sammenfald i den måde, muslimernes gud Allah beskrives i Koranen og den måde, jødernes gud YHW beskrives i Toraen.

Det er svært at læse teksterne på andre måder end, at Allah er stammegud for Muhammeds folk (dvs. muslimerne), mens Jahve er stammegud for Israels folk (dvs. israelitterne, der med tiden blev fokuseret til jøderne).

Begge religioners hellige skrifter indeholder tekster, der opfordrer til drab på andre mennesker, der er udenfor stammen, og som på en eller anden måde udgør en trussel for stammen.

Disse tekstpassager kan forklares ved, at de foregår i et historisk narrativ af krig og konflikt. Ud fra den fortolkning er det ikke direkte, bogstavelige, tidløse krav om at dræbe eller underkaste mennesker udenfor stammen.

Det ændrer dog ikke ved det mærkværdige i en guddom, der holder med én bestemt stamme i dets krig mod andre stammer. Det er svært at ikke fortolke det som en opfordring til at føre krig mod dem, der har andre guder, indtil de underkaster sig Allah eller YHW, også i andre historiske perioder som f.eks. i nutidens samfund.

Krav på svar

Det betyder, at vi, der hverken er muslimer eller jøder, har krav på nogle tydelige svar fra de religiøse ledere af islam og jødedom på vigtige spørgsmål:

  • Betragter I mennesker, der er udenfor jeres stamme, som ligeværdige med jer?
  • Er det ideelle samfund et, hvor alle har underkastet sig jeres gud og regler (f.eks. som kalifat eller Noas syv love)?
  • Har I en særlig forpligtelse til at arbejde proaktivt for, at andre stammer, såsom os danskere, underkaster sig jeres gud og regler?

Det er i øvrigt min fortolkning af Koranen, at den er et historisk nyere forsøg på at etablere et guds udvalgte folk end teksterne i Toraen (jødedom) og Det Gamle Testamente (kristendom). Budskabet i Koranen, som jeg læser den, er, at israelitterne fejlede, fordi de syndede igen og igen mod guds regler, og nu er Muhammeds folk (muslimerne) så det nye og sidste udvalgte folk. Det tyder også på, at Allah, YHW og Jahve er den samme.

Politik i religion

Jeg mener i øvrigt, at vi som folk selv skal forholde os til det politiske aspekter i disse religioner:

  • Er det misforstået tolerance at tillade religioner, hvis tekster og leveregler kræver, at de religiøse arbejder for at konvertere det liberale demokrati til et teokratisk diktatur?
  • Hvad er forskellen på islam, jødedom og de foreninger såsom Loyal to Familia (LTF), der i de senere år er blevet gjort forbudte ved lov i Danmark? Eller med andre ord: Hvorfor er islam og jødedom lovlig, når LTF er forbudt?

Relateret:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer