Sådan får du balance i konspirationsteori

Vi er som folk nødt til at finde den gyldne middelvej med kritisk og konstruktiv udforskning og dialog om konspirationsteorier.

En konspirationsteori er en teori (dvs. hypotese) om konspiration (dvs. sammensværgelse).

En hypotese kan være i større eller mindre grad i overensstemmelse med sandheden. Det gælder, uanset om det er en hypotese om sammensværgelse eller en hypotese om noget andet. Denne sandhedsværdi, eller rettere sandsynlighed for sandhed-værdi, kan udtrykkes i procent fra 0 til 100 %. Hvis vi ser på det individuelt, så udtrykker det graden af den enkeltes tro på, at hypotesen er sand. Forskellige individer kan så have forskellige grader af tro på forskellige hypoteser.

Da den menneskelige fantasi er omfattende, så er det usandsynligt, at alle konspirationsteorier er sande. Da nogle menneskers begær efter penge og magt er stor, så er det usandsynligt, at alle konspirationsteorier er falske. Den fornuftige indstilling til konspirationsteorier er derfor at tro på nogen og afvise andre. Det er lige ufornuftigt at enten afvise alle eller at tro på alle.

Vejen til fornuft

Fremme af fornuft om konspirationsteorier kræver etablering af balance i troen på dem. Man skal gøre sig umage med at studere hver enkelt teori med anvendelse af både rationel, kritisk tænkning og intuitiv mavefornemmelse. Balance i konspirationsteorier starter derfor med at etablere balance mellem intuitiv og logisk tænkning. Det er samtidig vigtigt at gøre sig klart, om man har formet en selvstændig mening, eller man blot har kopieret den holdning, der gør det lettest at passe ind i den sociale gruppe, man i forvejen tilhører.

Som jeg har antydet, så er der to hovedproblemer i troen på konspirationsteorier. Der er én gruppe af mennesker, der afviser alle konspirationsteorier som falske eller decideret tossede. Denne holdning er udbredt i bl.a. hovedstrømspressen, der afviser enhver dyb magt- og systemkritik som konspirationsteori i underforståelsen, at den slags teori er så tosset, at den ikke er værd at spilde tid og spalteplads på. Disse mennesker bør indse, at deres holdning er irrationel, ulogisk og bl.a. i uoverensstemmelse med mange domme i retslokaler verden over, hvor kriminelle er blevet dømt for konspiration til f.eks. at begå mord. Hvis man ikke tror på konspirationsteorier, så mener man dermed, at de mange mennesker, der i nyere tid er blevet dømt for kriminel konspiration ved domstole er uskyldigt dømt. Det må man selvfølgelig godt mene, men man skal bare være klar over de vidtrækkende konsekvenser af benægtelse af konspirationsteori, herunder blindhed for organiseret kriminalitet. Alle former for organiseret kriminalitet omfatter en eller anden form for konspiration.

Hvis du tilhører den første gruppe af mennesker, så prøv at finde frem til én konspirationsteori, som du faktisk tror er sand. Det kan f.eks. være en skyldig dom om konspiration/sammensværgelse, som du faktisk tror er retfærdig, efter du har studeret bevismaterialerne.

Der er også en anden gruppe mennesker, der er ramt af det modsatte problem: de tror på alle konspirationsteorier. Hvis du tilhører den gruppe, så kan du skabe balance i konspirationsteori ved at finde frem til én konspirationsteori, som du IKKE tror på. Du kan derefter som en øvelse gennemgå flere konspirationsteorier, som du kender til, og vurdere for hver enkelt hvorvidt du tror, at den er sand på en skala fra 0 til 100 %. Derefter kan du tale med dine konspirationvenner om jeres måske forskellige grader af tro på sandheden af forskellige konspirationsteorier. På den måde begynder din tænkning om konspirationsteorier er blive mere fleksibel og realistisk. Det er godt for både din egen mentale sundhed og for samfundets sundhed.

Cover: Unsplash.com (Aziz Acharki)

Relateret: