Kategorier
Ernæring (gratis) Ernæringsbloggen Indlæg Offentlig SPO Sundhedspressen

Idræt og klima har forringet ernæringsforskning

I gamle dage, dvs. for 20 år siden, havde vi faktisk en del ernæringsforskning i Danmark med fokus på at optimere menneskers sundhed. Det er min vurdering, at det fokus er blevet forstyrret af idræt- og klimaforskning.

Lad mig tage “mit” gamle universitetsinstitut som eksempel. Det hed oprindeligt Forskningsinstitut for Human Ernæring.

Så kom undervisning og forstyrrede forskningen, hvorefter det skiftede navn til Institut for Human Ernæring.

Siden kom idrætten og forstyrrede ernæringen, så det skiftede navn til Institut for Idræt og Ernæring. Tilmed med fokus på eliteidræt og toppræstationer og ikke idræt som sundhedsfaktor for det almene folk.

Klimaforstyrrelser i ernæringsforskningen

Nu har klimaet så forstyrret ernæringsforskningen yderligere, så forskere, der burde forske i optimering af menneskers indtag af mikronæringsstoffer, nu i stedet forsker i såkaldt klimavenlig eller bæredygtig kost. Det har skiftet fokus fra optimering af mikronæringsstoffer til at sikre, at det ikke går helt galt med mikronæringsstofferne, når vi nu skal spise klimavenligt. Selvfølgelig uden at betvivle grundantagelserne om menneskeskabt klimakrise, der kræver store kostændringer for at redde Jorden uden at ofre for mange mennesker i den nødvendige omskiftning af den globale fødevareproduktion.

På den måde bliver ernæringsforskere beskæftiget med noget, de sikkert selv oplever som enormt vigtigt, mens menneskers sundhed bliver forringet, når potentialet i den optimale ernæring for mennesker ikke længere bliver udforsket innovativt.

Cover: Unsplash.com (Kelly Sikkema)

Relateret:

0 0 stemmer
Brugervurdering