Det ægte Israel er et indre land

Der er ikke noget fysisk landområde i Palæstina, der er lovet til jøderne af Gud. Israel er for os alle som den indre tilstand, der opstår, når vi erfarer den højeste åndelige tilstand.

I følge artiklen om Israel i Det Gamle Testamente skrevet af professor emeritus, dr. theol. Niels Peter Lemche i Danmarks Nationalleksikon (senest ændret 20. november 2024), så er oplysningerne om oldtidens Israel i Det Gamle Testamente (GT) problematiske. Beretningerne stemmer simpelthen ikke overens med historiske og arkæologiske beviser fra moderne videnskab.

Lemche skriver bl.a.:

“De forskellige epoker af Israels ældre historie må, som de er beskrevet i GT, betragtes som konstruktioner, skabt af sene fortællere, der skrev længe efter, at det historiske Israel var ophørt med at eksistere.”

De udokumenterede fortællinger omfatter bl.a. tiden i Egypten, ørkenvandringstiden og Israels erobring af Kanaans land.

Det var ikke det gammel testamentelige Israel, der var først til at erobre Palæstina; det var derimod Egypten, som således også kunne gøre krav på det landområde i dag ud fra samme logik som den moderne zionistiske.

Helhedsvurdering af ‘Israel’

Derudover har vi problemet med, hvad ‘Israel’ egentlig betyder. De fleste tænker i dag på ‘Israel’ som et fysisk land, men den første betydning i GT var som patriarken Jakobs andet navn i betydningen ‘han har kæmpet med Gud (og sejret)’. Det er alligevel noget: at vinde over selveste Gud i kamp. Hvem er det ellers, der trodser Gud og kæmper imod ham? Ja, der er nok at undre sig over i religion.

Dernæst henviste ‘Israel’ i GT til efterkommerne af Jakobs 12 sønner, der angiveligt har grundlagt forskellige nationer og folkeslag og ikke kun ét land Israel med ét folk (jøderne) i Mellemøsten.

Måske har israelitten Dan medvirket til dannelsen af Danmark. Det kan man jo godt vælge at tro på, hvis man vil.

I følge en artikel på Wikipedia om navnet Israel så blev ‘Israel’ i jødiske tekster under den anden tempelperiode og i kristne græsk-egyptiske tekster forstået som “en mand der ser Gud“. Etymologien kommer fra yš (mand) rʾh (at se ) ʾel (Gud). Kilden angives som The Old Testament pseudepigrapha, Volume 2. Charlesworth, James H. London: Darton, Longman & Todd. 1983–1985. s. 703. 

Det fører os frem til den kristne forståelse af, at alle mennesker er udvalgt af Gud og ikke kun et bestemt folk såsom jøderne. Tag f.eks. V10 i kapitel 8 Brevet til Hebræerne i Det Nye Testamente:

“Men sådan er den pagt, jeg vil slutte med Israels hus, når de dage kommer, siger Herren: Jeg lægger mine love i deres indre og skriver dem i deres hjerte. Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk.”

I den sammenhæng er ‘Israel’ ikke et fysisk land, men snarere en indre land forstået som den sindstilstand der kan opstå i enhver, der åbner sig for Gud og vælger af være Gud tro. Det leder til en mere spirituel og universel forståelse af, hvad ‘Israel’ egentlig er, og hvorfor idéen om en jødisk stat i Palæstina, der er værd at føre fysisk krig for er absurd og anti-Israel.

Relateret: