Demokrati i bunden af magtpyramiden

Grundloven i kombination med folketroen er det måske bedste bevis på, at demokrati bør placeres i bunden af magtpyramiden i Danmark.

Grundloven er som bekendt den lov, der udstikker rammerne og fundamentet for udøvelsen af magt og autoritet i Danmark.

Omfattende, langvarig, gennemtrængende propaganda (dvs. organiseret, overtalende kommunikation) har medført, at de fleste danskere i dag tror, at vores kære kongerige er et demokrati, selvom der i Grundloven står sort på hvidt, at Danmark er et indskrænket monarki.

Hvis Danmark var et rigtigt demokrati, så ville det selvfølgelig være sikret ved lov, ligesom alle andre væsentlige aspekter af udøvelsen af magt og autoritet i vores land er.

Danmark er på den anden side heller ikke et rigtigt diktatur (jeg betragter i denne sammenhæng ‘monarki’ som et pænt ord for ‘familiebaseret diktatur’), men et ‘indskrænket monarki’ er samtidig et ‘indskrænket demokrati’.

Danmark er med andre ord baseret på en styreform, der prøver at placere sig mellem to stole, der hverken er et rigtigt diktatur eller et rigtigt folkestyre.

Jeg placerer demokrati nederst i magtpyramiden, da vi har et transdemokrati, dvs. en styreform der udgiver sig for at være demokratisk, men som reelt er noget andet.

Det danske, falske demokrati har stor magt ikke fordi det er demokrati (da det som før nævnt ikke er det), men fordi folket bliver passiviseret af at tro, at de lever i et demokratisk folkestyre, hvor deres stemmer til valget rent faktisk nytter noget. Demokratiet som sådan har derfor den mindste magt i samfundet, da det ikke findes. Troen på demokratiet, der ikke findes, har derimod en meget stor magt via passivisering af folket.

Magten i falsk demokrati

Det falske demokrati udøver sin magt via forskellige mekanismer, herunder bl.a.:

1. Gentagelse af budskabet om, at Danmark er et demokrati; i medier, i folkeskolen og i forbindelse med valgteater.
2. Gentagelse af budskabet om, at Kongehuset kun er til pynt og i hvert fald ikke rigtigt blander sig i politik; primært via medierne, herunder en kulørt presse der lever af ligegyldige sladderhistorier om de kongelige og andre celebriteter, hvorved kongemagten reduceres til celebrity-kultur, dvs. underholdning i samme kategori som popsangere og reality-deltagere.
3. Placering af politiske partier på et spektrum fra rød blok til blå blok, der er meget uenige om forholdsvis underordnede emner, mens de er enige om de dybe politiske emner, der aldrig kommer til debat, hvorved den dybe magt fortsat kan regere uhindret bag Folketingets kulisser.
4. Regeringskontrol med alle de store medier via finansiering, der sikrer, at dyb systemkritik (som f.eks et indlæg som dette) aldrig bliver formidlet til danskerne på en måde, der når ud til de store masser.

Et andet bevis på, at Danmark slet ikke er det demokrati, som de fleste danskere tror, at det er, er, at den teknologiske udvikling ikke bliver brugt til at indføre mere direkte demokrati. Det ville jo ellers være oplagt for et samfund med høje demokratiske idealer at investere i teknologisk infrastruktur, der lægger flere beslutninger ud til folkeafstemninger, når der nu er penge til kæmpe AI-fabrikker, der baner vejen for det teknokrati, der i fremtiden vil fjerne de sidste rester af demokrati i vores stolte fædreland.

Sådan er der så meget. Undtagen i Grundloven, hvor der er så lidt, i hvert fald når man leder efter demokrati.

Relateret: