Som Klaus Schwab, den tyske rigskansler født 1938 i Tyskland – øh, jeg mener opretteren af WEF (World Economic Forum) åbenlyst sagde og siger: “We have penetrated every government in the whole world and we are very proud”.
Af Irja. M. Johansson
Ved brug af honningfælder og fristende pengetilførsler, blev det en verdensomspændende succes for
mørkets kræfter ”den sorte slange” at infiltrere med sex og/eller penge og underminere forskellige
samfundsstrukturer rundt om i verden. Der blev samtidigt skabt transgression (overskridelse af vedtagne
etiske normer i samfundet). Sunde samfundsnormer blev forvandlet rundt om til psykopatisme og mafiosi
metoder på fuld speed. Disse tankegange blev pludseligt almindeligt med, at rager min nabo penge til sig, vil jeg
også, hvis det kan lade sig gøre. Jeg investerer også i krigsaktier.
Tidligere Prins Andrew med sin pengeglade og farverige ex samt 72 bamser linet op i pyramideform på sin seng, havde åbenbart nemt ved at lade sig friste af Israels fangarme (Epstein og Maxwell). Disse kongelige manglede som altid penge til deres forbrug, som de
mente at have fortjent og hoppede på lim-vognen, der bandt som fluer på klistret fluepapir.
Regeringer og kongehuse er infiltreret overalt af WEF. WEF-fascismen har gjort det godt som redskab for de dybe magtstrukturer. Vores kronprinsesse Mary med gemal er med i ”Young global leders” ligesom det norske og hollandske kongepar etc. Hvorfor er de det?
Der er gennem flere år blevet større forskel mellem rig og fattig. Skaber man et fattigdomslag i et
samfund som f.eks. det danske som vi har nu, kan det skræmme livet af enhver, selv de mest velmenende
humanister. Sæt så yderligere ”en global storskærm op” med mennesker, der slås ihjel, alias det “tilladte
/ ikke tilladte” folkemord i Palæstina, bliver det opskriften på tavs lydighed og en knækket befolkning,
der efterhånden bliver solidt forankret i trusselsbilledet af, at folkemord kan brede sig (demoerne for
Palæstina er kun lidt repræsentativt i forhold til befolkningen).
Denne usunde og syge atmosfære, der efterhånden er opstået ses mange steder, bl.a. ved butiksdøde byer i
Danmark der er blevet ildevarslende almindelige. Det er som om alle i det kollektive felt skjuler sig i
græsset eller bag gardinerne som kaniner.
Og nu bimler det snart med juleklokker i de butikstomme gader med alle os, der både fortrængte og
negligerede, at vi sov i et Torneroseland med en lille havfrue på molen. Vi var et land, der sov sødt i
hundrede år.
Umodne unge, vant til mad på bordet og en fed seng at sove i, og som ikke helt fatter, hvad krig indebærer,
hvis det rammer dem selv, slår på tromme for at russerne skal ned med nakken, mens de umodent skryder og helst vil have, at andre (mor og far) tager affære – sikre som de er på deres naturlige rettigheder med komfort selv i en evt. krigstid forude, hvor de skal agere helte enten fra eller under skrivebordet. Hvor
spændende.
Men ingen er blevet oplært i, at de ultrarige ikke vil betale for de fattige. Det har de rige nemlig aldrig haft
lyst til. Men der har været regler og normer bygget op igennem 100 år, der har villet mere ligeværd. Men
disse normer er efterhånden nedbrudt. Der er blevet så mange ultrafattige i Danmark som indbyggere i
Roskilde og flere er kommet til med Mette Frederiksens nye fattigdomsregler. Børn opvokset i fattigdomsfælderne er kuet for resten af livet. Fattigdom forarmer. Men som med det palæstinensiske folkemord,
lukker de fleste ørerne.
Det er kun middelklassen der endnu ikke helt mærker, fatter og forstår, at den er på skrump, og som stadig
holder fast i troen på, at de fattige har det som de selv har redt, da de jo kunne have valgt fra og til, hvis de
havde været vakse nok ved havelågen. Denne norm sidder fast indprentet i deres DNA og fars og mors studielejlighed til deres afkom, alt imens de læser på Uni under PH-lampens skær.
Er tiden kommet, hvor de fattige snart skal gå til grunde? Det som afdøde Prins Phillip ønskede (verificeret i en artikel i ”The Corbett Report”, hvis man leder efter den). Tror man, at det var for sjov, hvad prinsen fablede om, kan man godt tro om.
Relateret: