Ny dansk forskning skjuler bivirkninger til coronavaccinen

Jeg beskriver her, hvordan ny dansk forskning skjuler den reelle forekomst af langvarige bivirkninger til coronavaccinen.

Guf for de vaccinetroende: Endelig kom forskningen, tilmed fra Aarhus Universitet og uden finansiering fra vaccineindustrien, der angiveligt viser, at covid-19 vacciner “ikke er forbundet med langvarige symptomer for langt de fleste”, og at det snarere er “bekymringen for vaccinen, der kan føre til symptomer”.

Det fremgår af bl.a. TV2 (via Ritzau) og forskningsformidling fra Aarhus Universitet.

Der er tale om et longitudinelt kohortestudie. Det betyder, at man har fulgt en gruppe mennesker gennem en lang periode og observeret ændringer. Der er således ikke tale om et randomiseret interventionsstudie.

Forskningen er lavet i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Aalborg universitet, Aalborg Universitetshospital og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Studiet er finansieret af TrygFonden og Danmarks Frie Forskningsfond, og der er ikke angivet nogen interessekonflikt.

Formidlingsartiklen linker til en kilde, som der kun er adgang til for ansatte og studerende på Aarhus Universitet. Jeg har dog ad en lille omvej fundet primærkilden, som jeg antager er denne:

Christina Bisgaard Jensen, Kristoffer Torp Hansen, Bodil Hammer Bech, Stefan Nygaard Hansen, Henrik Nielsen, Charlotte Ulrikka Rask, Per Fink, Thomas Meinertz Dantoft, Torben Jørgensen, Jeremy A Labrecque, Sanne Møller Thysen, Dorte Rytter, Post-acute non-specific symptoms following COVID-19 vaccination: a Danish population-based study, International Journal of Epidemiology, Volume 54, Issue 5, October 2025, dyaf173, https://doi.org/10.1093/ije/dyaf173

Studiet er en opfølgning til en tidligere publikation, der viste, at 25-38 % af vaccinerede personer rapporterede moderate eller alvorlige symptomer umiddelbart efter stikket:

Jensen, C.B., Hansen, K.T., Nielsen, C.M. et al. Cohort profile: The BiCoVac cohort – a nationwide Danish cohort to assess short and long-term symptoms following COVID-19 vaccination. Eur J Epidemiol 40, 225–233 (2025). https://doi.org/10.1007/s10654-025-01204-1 LINK

Det nye studie har fokus på de mere langsigtede bivirkninger. Det er baseret på den samme population og metodik, der er behæftet med en række fejlkilder, der gør det umuligt at konkludere noget pålideligt om kausalitet og repræsentativitet. Lad mig her liste nogle af fejlkilderne:

• Der er tale om en spørgeskemaundersøgelse distribueret via e-boks. Selvom man sender spørgeskemaerne til en repræsentativ del af befolkningen, så er det ikke en repræsentativ del af befolkningen, der vælger at deltage i undersøgelsen. Ligesom en del slet ikke har e-boks.
• 32 % af deltagerne var allerede vaccineret, da de modtog baseline-spørgeskemaet, hvilket i praksis betyder, at sundhedsprofessionelle og ældre, sårbare borgere reelt er udelukket fra undersøgelsen.
• Responsraten var generelt lav. Specielt blandt unge var responsraten meget lav. Det var således under 15 % af personer under 30 år, der valgte at deltage.

Det er bemærkelsesværdigt, at det nye studie i abstractet kun rapporterer resultater (forekomst af langsigtede bivirkninger) i sammenligninger mellem tre forskellige grupper: vaccine-ubekymrede, vaccine-skeptiske og vaccine-bekymrede. Det er de resultater, der er i fokus i forskningsformidlingen og presseomtalen.

Konklusionen er meget vagt formuleret: “For most individuals aged 16–65 years, we found no evidence of post-acute symptoms after COVID-19 vaccination.” Hvorfor skriver de ikke i abstractet, præcis hvor stor andel der oplevede langsigtede bivirkninger? Det kan jo under alle omstændiger ikke være “most individuals” blandt under 30-årige, da under 15 % af den gruppe takkede ja til invitationen om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen.

Resten af den videnskabelige artikels tekst er bag en betalingsmur. Det koster således 279,- kr. at finde ud af, hvad undersøgelsen reelt viste. Der må jo have været en vis forekomst af langsigtede bivirkninger i hele populationen, når der kan være store forskelle indbyrdes mellem de tre konstruerede grupper.

Hvad dækker formuleringen “de fleste” over? Det er umiddelbart logisk at definere “de fleste” som flere end 50 %. Det kan f.eks. være 51 %. Det betyder så, at 49 % har oplevet langvarige bivirkninger. Så mange er det nok ikke, da der også står “langt de fleste”. Men hvad er det så helt konkret? 80/20%? Jeg tænker, at de prøver på at skjule noget med disse formuleringer og ved at gemme hele artiklen bag en kostbar betalingsmur.

PS: Når jeg på coverbilledet skriver, at den unge ph.d.-studerende Christina Bisgaard Jensen er misbrugt til manipulerende forskning, så er der tale om min vurdering af hendes rolle ud fra mit kendskab til, hvordan unge ph.d.-studerende i mange andre sammenhænge bliver spændt foran propagandavogne, ligesom unge journalister i øvrigt også gør. På den måde kan de gamle mænd gemme sig i mørket og lade de unge og naive tage tæskene for deres manipulationer. Efter min mening.

PPS: At bekymring for vaccine kan føre til symptomer er formentlig rigtig nok, men det er i denne kontekst efter min mening en distraktion fra det primære budskab (den samlede forekomst af langsigtede bivirkninger), som forfatterne også havde lagt ud med i den første publikation. Det ligner derfor et forsøg på at tildække fakta uden at udføre decideret videnskabelig uredelighed. På samme måde som journalistiske medier kan udføre propaganda under dække af redaktionelle prioriteringer og vinklinger.

Relateret: