Interviewet med Søren Brostrøm i Berlingske forleden er en god illustration af lægers uvidenhed om ernæring.
Søren Brostrøm har forhøjet kolesteroltal, siger han selv i artiklen, hvor vi også kan læse, at han indtager sødmælk.
Citat fra artiklen:
Dagen skyder han i gang med sin hjemmelavede mysli – toppet med økologisk sødmælk og suppleret med D-vitamin, kalk og fiskeoliekapsler, som han tager, fordi han ikke kan tåle fisk.
Sødmælk er en af de fødevarer, der mest effektivt øger kolesteroltallet. Det er dokumenteret i talrige studier, der samtidig har vist, at mælkefedt påvirker kolesteroltallet meget afhængigt af, hvilket mælkeprodukt man indtager. Sødmælk, smør og fløde øger kolesteroltallet, hvorimod ost og yoghurt har en neutral effekt.
Vi kan også læse, at Brostrøm tager kosttilskud i form af “D-vitamin, kalk og fiskeoliekapsler, som han tager, fordi han ikke kan tåle fisk”. Jeg ved ikke, hvordan Brostrøm har fået ind i hovedet, at fisk er en god kilde til kalk. Det er faktisk kun tilfældet i de kulinariske traditioner, f.eks. den traditionelt japanske, hvor man spiser små fisk inklusiv knoglerne. Det er ikke den typiske måde, fisk indgår i kosten i Danmark eller de fleste andre steder i den vestlige verden.
Det kan faktisk være risikabelt for en mand i Brostrøms alder at indtage for meget kalk, da det øger risikoen for prostatakræft. Og han får jo allerede kalk fra sødmælken og formentlig også andre mejeriprodukter, og mælkeprodukter er som bekendt en særdeles koncentreret kilde til dette mineral.
Her er mine ernæringsmæssige anbefalinger til Søren Brostrøm:
- Erstat sødmælk med yoghurt eller mere fedtfattig mælk
- Hold op med at tage kalk som tilskud
- Sørg for at din D-vitamin-dosis er høj nok (50-100 mikrogram pr. dag) til at modvirke eventuelle skadevirkninger af “vaccinen”, og så du kan styrke dit immunforsvar naturligt uden den skadelige kemi i sprøjterne (din mor ville nok være enig)
Relateret:
