Islam bør oversættes til etik

Islam bør ligesom alle andre religioner oversættes til etik, ligesom alle fødevarer bør forsynes med en næringsdeklaration.

Da jeg var ude og vandre på Østerbro i forgårs mødte jeg en gruppe mænd, der tilbød mig en gratis Koran på dansk.

Vi fik en god snak om islam, og jeg nævnte min kæphest med lystro og at oversætte religion til etik, og jeg blev henvist til denne side i Koranen:

I vers 35 kan vi læse, at Allah er lys, hvilket jeg finder interessant, da lys som metafor har være et sprogligt bindeled mellem religion og etik. Jeg fortalte mine nye muslimske brødre, at jeg selv havde skrevet et indlæg forleden med den relaterede pointe, at islam jo er til gavn, hvis Allah er det sande lys og den højeste etik. Forestil dig en verden, hvor mennesker underkaster sig godhed, næstekærlighed, ligeværd og fredelighed.

Meditation på Koranen

Dagen efter ville jeg så starte min meditation med at læse fra starten i Koranen. Teksten formidlede en gud ved navn Allah, som både er almægtig og barmhjertig, og som det er vigtigt at være bange for. Det kom ikke bag på mig, da det er den samme type guddom, der bliver formidlet i Det Gamle Testamente, dvs. i kristendom og jødedom.

Jeg stoppede dog brat min læsning, da jeg chokeret havde læst dette vers:

Da jeg delte det på Facebook med kommentaren “Jeg håber ikke, at muslimer tolker dette bogstaveligt”, fik jeg mange, polariserede tilbagemeldinger, heraf flere fra muslimer der gjorde mig opmærksom på, at teksten skal tolkes i historisk kontekst. Det beroligede mig.

På samme måde beroligede det mig på en måde, at mændene fra Bookenmuslim.dk på Trianglen forklarede mig, at deres hellige tekster også indeholder udførlige vejledninger i, hvordan man skal piske mænd og kvinder, der har haft sex med hinanden uden at være gift. De forklarede mig, at pisken skal være blødere end bambus, og de piskede ikke må få varige mén. De beroligede mig også med, at der kun er få historiske eksempler på folk, der har fået skåret hånden af, som er sharia-straffen for tyveri, og at man i øvrigt godt må stjæle, hvis det er for at overleve.

Fra historie til etik

Det, jeg savner, i disse fortolkninger af muslimernes religiøse grundtekst, er de metaforiske og symbolske fortolkninger, der videre kan føre til etiske, principielle og spirituelle principper. De findes helt sikkert, da islam har en rig tradition med mange retninger, men det er ærgerligt for islam, at det ikke er den type fortolkning, der bliver formidlet på gader og stræder i Danmark. Jeg fornemmede dog en åbning for den retning hos de venlige mænd, jeg talte med på Trianglen.

Hvis vi kan komme over det barnlige og farlige stadie med “min gud er bedre end din gud”, så kan vi begynde at tale om, hvad den enkeltes gud rent faktisk betyder oversat til etik. Er alle mennesker lige? Er man forpligtet til at dræbe nogen for at være rettroende? Hvad betyder retfærdighed? Osv.

Allah er Ahriman

Indtil videre er det min konklusion, at muslimernes Allah principielt set er den samme som kristnes gud (Jahve) og jødernes g-d (YHW). Det er endvidere min kontroversielle (man blev dræbt for at mene det engang) opfattelse (inspireret af gnosticisme og Zarathustra), at Allah/Jahve/YHW er en underordnet guddom, der ganske vist har skabt det materielle univers og stadigvæk udøver magt i verden, men som samtidig lider af et selvbedrag om at være den højeste og eneste gud. Det giver god mening, at mennesker, der er orienteret om verdsligt magt og materielle goder dyrker den guddom, som gnostikerne kaldte Yaldabouth og Zarathustra betegnede som Ahriman.

Nu er det jo nok sådan, at det åndelige eller guddommelige eksistensplan er forholdsvis ligeglad med de navne, vi mennesker har fundet på at kalde vores guder. Det er derfor muligt reelt at være på rette kurs, selvom man bekender sig til en religion, der er designet til at true, undertrykke og straffe mennesker. Man kan komme på rette åndskurs, uanset religion, ved at bevidstgøre sig om henholdsvis Lysets og Mørkets etik. Det afgørende for et menneskes åndsliv er summen og balancen mellem gavnlige og skadelige intentioner fra øjeblik til øjeblik i den strøm af bevidsthed, som vi kalder et menneskeliv. Det er ad den vej muligt at fremme de højeste åndsværdier i et samfund uden religionskrig og med plads til kulturel mangfoldighed. Men det kræver, at den enkelte muslim, kristne eller jøde bliver lystro, dvs. tro mod Lysets etik via intention i tanke, ord og handling.

Relateret: