På denne side finder du et oplæg til Peer Brændgaards foredrag om ernæring. Teksten kan frit bruges helt eller delvist af annoncører.
BASAL OG HOLISTISK ERNÆRING
Cand.scient. i human ernæring Peer Brændgaard giver en introduktion til basal og holistisk ernæring med fokus på konkrete kostråd og kosttilskud.
Sunde kostvaner suppleret med de rette kosttilskud kan gøre underværker for sundheden, forebygge sygdom og dulme lidelse.
Ernæring er en videnskab, der på trods af dårlig finansiering har overhalet medicin i anvendelsen af naturvidenskabelig metodik.
Foredraget indeholder Brændgaards bedste bud på de vigtigste kostråd og kosttilskud til almen sundhedsfremme og styrkelse af modstandskraften mod sygdom med særligt fokus på sidste halvdel af livet (50+). Der er fokus på simple ernæringsråd, der er lige til at omsætte til praksis i hverdagen på en realistisk måde.
Deltagerne bliver også introduceret til holistisk ernæring, der giver et bredere perspektiv på menneskets behov for næring, og hvordan det hele spiller sammen i teori og praksis.