Madplaner og opskrifter kan være en god hjælp, hvis du vil slanke dig eller spise sundere af andre årsager. Men madplaner og opskrifter kan også være en gigantisk hæmsko, der gør det komplet umuligt at foretage varige ændringer i spisevanerne.
En madplan er en samlet plan for, hvad du skal spise. Morgen, middag, aften. Ofte med præcise angivelser af hvornår, hvad og hvor meget du skal spise. Og med en masse forbud. I gamle dage kaldte man det en kostplan eller diæt, men nu kalder de fleste det for en madplan. Måske fordi det lyder mere hverdagsagtigt og overkommeligt. Essensen i de fleste populære slankekure er også en madplan.
Illusionen er, at det er let for alle at følge en madplan, som en anden har lavet, f.eks. en man har læst i en slankebog. Illusionen er også, at det er nødvendigt med en madplan. En opskriftsamling er som regel en indbygget del af en madplan. Det er en illusion, at det er let fra den ene dag til den anden at skulle begynde at lave ny mad stort set hver dag. Realiteten for de fleste mennesker er, at det er helt vildt bøvlet og træls! For at sige det på jysk og uden omsvøb.
En madplan kan være en god hjælp, hvis du f.eks. skal lave mad til din familie og gerne vil planlægge indkøb og genanvendelse af rester under hensyntagen til både tid, evner, smag, sundhed, økonomi og økologi. Det kræver, at du laver din egen madplan. Måske har du brug for hjælp til det, men du er dybest set nødt til at lave din egen plan, hvis den skal passe til dig og din familie. Madplanens praktiske funktion er da især at fungere som indkøbsliste. Det er også nødvendigt, at madplanen er fleksibel, så den kan tage højde for uforudsete begivenheder.
Nye madopskrifter kan også være værdifulde, hvis du har tid, lyst og overskud til at gå i gang med det – og hvis du synes, at du har brug for det. Men det er en stor illusion at tro, at overvægt kan kureres med kogebøger! Og de fleste moderne slankebøger er stort set ikke andet end kogebøger, der bilder folk ind, at man skal lave mad efter nogle helt specielle opskrifter for at opnå vægttab. Det skal man altså ikke. Det er dumt at gøre det så svært for sig selv. Totalitære og diktatoriske madplaner og opskrifter er en dybt urealistisk tilgang til sundhed.
Camilla skriver i sin blog, Milles Mad, om sine erfaringer med slankebogen ’Verdens Bedste Kur’: ”Jeg er egentlig ikke så tændt på opskrifterne, de er simpelthen for “mærkelige” til almindelig hverdagsbrug her i børnefamilien, men når principperne er gode og forståelige, kan man jo bare selv finde på.” Camilla har fanget essensen i det, det handler om: Man skal have nogle gode ernærings- og madmæssige principper, og derefter gælder det om selv at finde på. Uden at være slave af madplaner og opskrifter.
Små skridt-tilgangen til madlavning og opskrifter er at tage udgangspunkt i den mad, du plejer at lave og så derfra lave små og gradvise ændringer i retning af noget, der er fysisk sundere, men samtidig noget, som du har lyst til at spise, som du kan finde ud af at lave, osv. Det kan føre til uendeligt mange forskellige ændringer i uendelige mange forskellige grader – som du selv bestemmer. Små skridt-metoden starter, hvor du er nu, uanset hvor det er, og uanset hvad du synes om at være der. Også hvis du befinder dig hos bageren eller på pizzeriaet langt væk fra ”verdens bedste kur”… 🙂