Jeg havde i novemDet var et kursus for læger og sygeplejersker på Lægedage, der skulle sætte fokus på betydningen af nydelse for mad og sundhed.
Professor Kringelbach beskrev de forskellige kilder til nydelse, som han opdeler i de grundlæggende nydelser, som evolutionsmæssigt har været nødvendigt for overlevelse og højere ordens nydelser, der kan betragtes som videreudviklinger af de grundlæggende nydelser. Mennesket har tre grundlæggende nydelser: Føde, sex og samvær med andre mennesker. Der er en række forskellige nydelser af højere orden, bl.a. monetære, kunstneriske, musikalske, altruistiske og transcendente nydelser. Forsøg i hjernescannere har vist, at det er de samme områder i hjernen, der bliver aktiveret, uanset hvad man nyder.
Professor Kringelbach fremlagde en interessant hypotese om, hvorfor mange moderne mennesker tilsyneladende ignorerer mætheden ved mad. Det kan skyldes en top/down-effekt fra monetær nydelse. Det moderne menneske har lært, at der ikke er nogen mæthed ved penge, og denne læring går så videre ned i systemet til nydelsen af mad, så man ignorerer den sensoriske mæthed der.
Den nye forskning om betydningen af nydelse er på internationalt plan ved at omdefinere synet på nydelse, adfærd og sundhed. En meget stor del af vores adfærd er drevet af nydelse. Det gælder i særdeleshed vores forhold til mad og spisning. Nydelse ændrer hjernefunktionen, så vi bliver mindre deprimerede og mere lykkelige. Det har også vist sig, at hjernen bliver bedre til at løse opgaver efter en omgang nydelse. Det nye i tendenserne er en dybere accept af nydelse som helt fundamentalt nødvendigt samt den proaktive anvendelse af nydelsesmidler for at forbedre sundheden og hjernefunktionen. Mad kan være en stor kilde til sund nydelse flere gange hver dag.
Professor Kringelbach anbefaler, at man varierer sine nydelser, og at man i det hele taget er mere opmærksom. Man kan forestille sig, at nogen mennesker har vænnet sig til, at mad næsten er den eneste kilde til nydelse i tilværelsen. Det kan føre til, at man spiser mere, end man egentlig har behov for, så man bliver overvægtig. Man kan også forestille sig, at disse mennesker kan have gavn af i højere grad at skifte fokus til andre former for nydelse, hvorved lysten til at spise kan falde. Professor Kringelbach lagde især vægt på nydelsen af mennesker og musik. Man skal så bare huske ikke at spise samtidig.
Morten Kringelbach har beskrevet forskningen om nydelse i lettilgængelig form i den glimrende bog Den nydelsesfulde hjerne, der udkom på Gyldendal i 2008.
Den nye bølge med nydelse som indre spisevejleder ses i sin mest rene form i mindful spisning. Det er en særlig måde at spise på, hvor man retter opmærksomheden på den indre oplevelse af smag og nydelse ved spisning. Konceptet er enkelt: Spis, når du nyder. Stop, når du ikke nyder længere.
Mindfulness (opmærksomt nærvær) har været en voksende trend i Vesten gennem de sidste tre årtier, og det nyeste område er mindfulness i forhold til spisning. Mindful spisning spreder sig i disse år i USA, og der er udkommet flere bøger om emnet der. Forskere har etableret The Center for Mindful Eating (www.tcme.org), der hjælper professionelle og institutioner med at implementere principperne om mindful spisning. De foreløbige forskningsresultater er lovende, og der pågår en række store forskningsprojekter for tiden.
Bevægelsen fra ydre til indre regulering af spisning ses også i beslægtede koncepter i USA. Specielt Health at Every Size-programmet og Intuitive Eating-konceptet er udtryk for den nye tendens med fokus på primært at spise for nydelse og sekundært for sundhed.
Tendensen ses også på vores kontinent. Eksempelvis i bogen Franske kvinder bliver ikke fede af Mireille Guiliano, der blev en international bestseller. Hun argumenterer for, at årsagen til, at franske kvinder er mindre overvægtige end kvinder i andre lande (på trods af at de spiser mere usundt og dyrker mindre motion) er, at de er meget mere opmærksomme på at nyde maden, og de bruger nydelsen til at regulere, hvor meget de spiser. Det fører til mere nydelse og naturligt mådehold. I de senere år har de franske kvinder så godt nok taget en del på, da de er gået væk fra nydelsen og i stedet spiser på autopilot foran fjernsynet ligesom folk i mange andre lande. Men der er formentlig noget virksomt ved den traditionelle franske spisekulturs fokus på nydelse.
Der er i Danmark en udbredt tendens for tiden om at vende tilbage til den traditionelle nordiske mad for at finde både smag og sundhed med store forskningsprojekter med mange millioner kroner i ryggen. Interessen er især rettet mod råvarer, traditionelle retter, gastronomi og fysiologisk ernæring, men måske vil forskerne også interessere sig for de psykosociale aspekter ved den traditionelle spisekultur i Danmark. I gamle dage spiste vi ikke foran fjernsynet, og vi talte ikke særlig meget ved spisebordet. Vi gav større opmærksomhed til selve det at spise. Vi nød formentlig maden meget mere dengang, selvom den var mere simpel. Vi oparbejdede en sund sult før hvert måltid ved fysisk aktivitet og ikke-spisen. Dengang var der madro, og taknemmeligheden for maden kom til udtryk i bordbønnen i mange familier. Den moderne måde at spise på, hvor der ikke er nogen særlig opmærksomhed på nydelsen af maden, er en følge af overflodssamfundet, hvor maden mister betydning – og det moderne ideal om effektivitet og maksimering, der fører til multitasking, så vi altid er mere optaget af noget andet, mens vi spiser. Det moderne menneske spiser på autopilot og lader spisningen styre af vaner og ydre faktorer – som en robot – en spiserobot. Det er urealistisk at vende samfundsudviklingen, men måske er der nogle elementer – f.eks. opmærksomheden på den sensoriske nydelse – der kan gøre det lettere for moderne danskere at spise sundere. Den økonomiske krise forstærker bevægelsen fra ’maksimering’ til ’tilfredsstillelse’, som Barry Schwarz beskriver i bogen The Paradox of Choice: Why More Is Less. Tendensen med at gå fra ’mere’ til ’nok’ er også godt beskrevet af John Naish i bogen Nok! Gør dig fri af mere-mentaliteten. Anvendelse af nydelse som indre spisevejleder omfatter netop en bevægelse fra ’mere’ til ’nok’. Nydelsen af mad er flygtig, og man kan lige så godt give slip, når man har fået nok.
Sensorisk nydelse
Nydelsens fokus bevæger sig i den nye tendens ind i kroppen mod sanserne og den subjektive oplevelse af selve det at spise. Det handler om sensorisk nydelse. Det har mindre betydning, hvad man spiser. Det centrale er, hvordan man spiser, hvilket især handler om graden af opmærksomhed på krop, sanselighed og nydelse. Perspektivet er radikalt subjektivt og individuelt. Der er ikke længere brug for smagsdommere og eksperter. Det er kun en selv, der ved, hvad og hvornår man nyder. Den enkelte må gå på opdagelse, lave eksperimenter og øge opmærksomheden på selve spisningen. Det vil ændre vores madkultur, så vi er mindre sociale, mens vi spiser. Ikke fordi vi vil være mindre sociale, men fordi vi vil nyde maden mere. Det kan vi kun ved at rette mere opmærksomhed på maden og spisningen af den og som følge heraf, vil der være mindre opmærksomhed på al det andet, vi har vænnet os til at gøre eller være opmærksomme på, mens vi spiser.
Nydelse af mad vil ikke længere især handle om gode råvarer og dygtig madlavning. Nydelse vil starte som et indre anliggende, der handler om opmærksomhed, sanselighed og kropsfornemmelser. Den enkelte bliver sin egen smagsdommer frigjort fra normer og idealer. Spisning bliver en afslappet ind-i-kroppen-oplevelse uden automatik, anstrengelse eller analyse. Det vil så føre til ændringer i madvalg, der forener nydelse, madkvalitet og sundhed på mangfoldige måder. Man vil opdage, at det, man troede, man nød, reelt ikke giver nogen særlig nydelse, når man smager efter. Man vil udvikle en sund form for kræsenhed, der gør, at man spiser sundere og mindre, fordi man vil nyde mere.
Misforstået nydelse
Nydelse kan defineres som oplevelsen af behag. Moderne hjerneforskning har vist, at nydelse især er lokaliseret til aktivitet i visse dele af den orbitofrontale cortex. Det område sidder i den forreste del af hjernen et par cm over øjnene. Nydelse er forbundet med signalstoffer af typen opioider.
Den naturlige, sunde nydelse af mad og spisning har to komponenter: Nydelsen af sultens aftagen og den sensoriske nydelse, herunder smagen. Mange tror, at nydelse af mad kun handler om smag. Men den dybe nydelse af spisning handler især om sultens aftagen. Det er derfor vigtigt at være tilpas sulten, før man sætter sig til bordet. Mange tror også, at nydelsen af smagen er konstant. Men nydelsen af smagen er foranderlig, og hvis man er opmærksom, vil man opdage, at man på et tidspunkt bliver sensorisk mæt. På samme måde aftager sultfornemmelsen fra mundfuld til mundfuld og dermed også den nydelse. På et tidspunkt er sulten væk, og så er der ikke nogen særlig nydelse ved at spise videre, så man standser og venter på, at man er ladet op og klar til at nyde igen efter en periode med ikke-spisen.
Oplevelsen af nydelse er tæt forbundet med kroppens behov for føde, og man kan dermed bruge nydelse som indre spisevejleder ved at være mere opmærksom på sultfornemmelse og sanselighed. Man venter med at spise, til man er blevet tilpas sulten, ikke fordi man er anorektisk, men fordi man vil nyde maden så meget som muligt. Den sensoriske nydelse og mæthed ved forskellige sensoriske stimuli hjælper også til, at man vælger varieret mad og dermed et varieret indtag af næringsstof.
Nydelse bliver tit forvekslet med lyst. Men lyst og nydelse er to forskellige ting. Lyst er motivationen for behag. Lysten er orienteret mod fremtiden og vil have dig til at gøre noget. Det vil nydelsen ikke. Nydelsen er oplevelsen af behag i øjeblikket. Lyst er reguleret af dopamin og lokaliseret i andre hjerneområder end nydelse. Det er okay at have lyst til chokolade, men det er ærgerligt, hvis der ikke også er nydelse af chokoladen, mens man spiser den. Det er accept af og opmærksomhed på nydelsen, der gør det muligt at opdage, hvornår man har fået nok chokolade. Nydelse er nødvendig for at blive sensorisk mæt. Det er denne tilfredsstillende mæthed, der får lysten til at forsvinde. Det er vigtigt at være opmærksom på både lyst og nydelse med henblik på at skabe en god sammenhæng og balance.
Det er vigtigt at acceptere oplevelsen af lyst og nydelse ved mad. Det giver bagslag, hvis man prøver at fornægte sig at spise det, man har lyst til – f.eks. søde sager. Fornægtelse øger lysten til at spise netop det, man forbyder sig selv. Det fører til, at man ender med at spise endnu mere af det i en slags anfald særlig nydelse. Det kan på længere sigt til tvangspræget overspisning, madmisbrug og madafhængighed, der kan karakteriseres som lyst uden nydelse. Mange tror, at problemet er, at man nyder for meget. Men problemet er rent faktisk, at man nyder for lidt. Nydelsen gør det muligt at blive mæt, så man kan få lysten tilfredsstillet. Opmærksomhed på nydelsen kan også bane vejen for indsigt i, at ens overspisning snarere skyldes stress og psykisk sult og ikke fysisk sult.
Lyst og nydelse er dybt rodfæstet i hjernen. Vi kan ikke flygte, men vi kan lære at forholde os til disse indre fænomener på en sundere måde. Det handler om at øge opmærksomheden og bruge mere nydelse og mindre lyst som indre spisevejleder.
Det største sundhedsmæssige potentiale for mindful spisning med nydelse som indre spisevejleder er, at overvægtige og overspisere kan spise mindre, gå ned vægt og nyde mere samtidig. Det er ikke nødvendigvis let at være så opmærksom, som det kræver. Det kræver opmærksomhedstræning. Når først opmærksomheden er trænet op til et vist niveau, så er det blevet en ny vane, der omfatter en meget afslappet, fleksibel og nydelsesfuld måde at spise på.
Mange tror, at de nyder maden, men det, de egentlig nyder, er det sociale samvær. I den moderne, danske måltidskultur er der stort fokus på at være social, mens man spiser. Problemet ved det er, at det fjerner opmærksomheden fra den kropslige og sensoriske nydelse ved selve spisningen, hvorved man afskærer sig fra meget nydelse og den måske eneste bæredygtige faktor, der kan sikre, at man spiser en passende mængde og variation af mad i et overflodssamfund.
Den nye tendens vil derfor blive en interessant udfordring for de herskende sociale normer om, hvordan vi spiser sammen. Den nye måde at spise på vil i første omgang formentlig især blive populær hos folk, der hovedsagelig spiser alene eller i familier med en individualiseret madkultur – det man nogen gange betegner den amerikanske madkultur (som ikke nødvendigvis behøver omfatte junkfood, men blot at det at spise sammen ikke er så vigtigt). På længere sigt vil flere erkende, at det faktisk er meget befriende, at man ikke behøver være så social, mens man spiser. Man kan jo bare tale sammen før og efter. Én ting ad gangen. Idéen om, at man skal tale sammen, mens man spiser, er ikke en naturlov – det er en kulturlov, som kan ændres. I mange restauranter i eksempelvis Japan er der en udbredt tavshedskultur, hvor man retter den fulde opmærksomhed på nydelsen af maden. Fokus på nydelse kan også føre til en ny spisepraksis, hvor man stadigvæk kan føre samtaler ved spisebordet, hvor man i højere grad gør én ting ad gangen: Enten spiser man, eller også snakker man. Det vil føre til en ny slags respekt for folk med mad i munden, hvor man vil lade dem være i fred med nydelsen. Spisepauserne, hvor man er social, hjælper til at sætte spisetempoet ned, så man bemærker, at man har fået nok, inden man har fået for meget. Den sociale og den indadvendte spisekultur kan forenes og forstærke hinanden, men det vil kræve nye normer for de fleste danskere.
Den nye tendens omfatter en direkte anvendelse af nydelse som indre faktor til naturlig regulering af spisningen. Mange opfatter nydelse som den syndige modpol til den fornuftige sundhed eller i hvert fald som noget, man kun må tillade sig i begrænsede, kontrollerede mængder. I den nye tendens blive tingene vendt på hovedet: Man starter med nydelsen og lader resten følge heraf. Tendensen er i gang inden for mad og sundhed. Den vil derefter sprede sig til motion og sundhed – ligeledes forstærket af en modreaktion på det lidelsesfulde, kontrolbaserede og målmaniske paradigme.