Der er ingen tvivl om, at mange danskere lider af madstress og madfrygt. Det er, når man føler pres og angst omkring mad, som er uden reel grund. Det er sundhedsfremmende for mennesker med madstress at lære at slappe af og få et naturligt forhold til mad. Det omfatter, at man tillader sig selv at spise mad, som man måske gennem mange år ellers har lært er forbudt. Men hvor der simpelthen ikke er nogen reel grund til at blive ved med at forbyde sig selv det.
Denne trend kan give det indtryk, at når man bare tillader sig selv at spise “syndig” mad, så er man sund på den moderne måde. Men det er ikke nok at sige slut med forbudt, hvis man vil være sund og sikre sig en god ernæring.
Risikoen ved slut med forbudt
Risikoen ved slut med forbudt tendensen er, at vi glemmer det individuelle perspektiv og selve ernæringen. Slut med forbudt gælder på befolkningsniveau, men ikke nødvendigvis på individniveau. Der kan f.eks. være mange gode grunde til at lade være med at indtage komælk og skifte til sojamælk — og den anden vej rundt. Det afhænger af den enkeltes omstændigheder med hensyn til allergi og sundhedsproblemer, hvor det kan være hensigtsmæssigt at øge eller reducere (eller helt forbyde) bestemte madvarer. Men man skal selvfølgelig kun gøre det, når det giver mening. Spørgsmålet er, hvornår det giver mening. Og det gør det faktisk ganske ofte, men det er meget forskelligt fra person til person, hvad der skal til.
Jeg kunne godt tænke mig, at selve næringen kom tilbage i fokus. Altså at madens primære sundhedsmæssige funktion er at give os næring og næringsstoffer. Det er et meget positivt og evidensbaseret perspektiv på mad og sundhed. Det giver en god følelse at spise for at give kroppen næring. Og lade være med at spise, når kroppen har fået næring nok. Hvis dette perspektiv ikke er med i kostvejledning, så er det simpelthen dårlig kostvejledning.