Her er mit svar til de kristne, der mener, at jeg er “New Age”

Jeg er jo passioneret Jesus-fan samtidig med, at jeg inkluderer andre spirituelle traditioner i mit perspektiv. Det virker åbenbart irriterende på en del kristne. De føler i hvert fald et stort behov for at irettesætte mig og få mig væk fra, hvad de opfatter som “New Age”. Men hvem er det egentlig, der er “New Age” her?

De kristne, der føler trang til at irettesætte mig, mener åbenbart, at de har fat i den lange ende i form af “Old Age” om, hvad Jesus står for og essensen i at følge ham. Jeg føler på den anden side ikke noget behov for at opsøge kristne og belære dem, med mindre de selv opsøger mine perspektiver.

De kristne, der opsøger mig med kritik, er meget fundamentalistiske i deres tro på teksten i Biblen. Det er bemærkelsesværdigt, da der er god videnskabelig dokumentation for, at de nuværende tekster i Biblen gennem tiden har gennemgået store redigeringer, ligesom hele bøger såsom Thomas Evangeliet er blevet udeladt af den tekstsamling, som Biblen er. Biblen er således skabt af mennesker, mange mennesker, over lang tid og ikke direkte af Gud. Jesus skrev jo i øvrigt heller ikke noget ned selv.

Hvis vi ser på det historisk, så er den nuværende Bibel “New Age” sammenlignet med det ældre Thomas Evangeliet. Da den kristne Bibel og etableringen af kristendommen som statsreligion af Romerriget fra første færd også har handlet om at udøve statsmagt via religion, så vil jeg tillade mig at betragte hele den fundamentalistiske kristendom som “New Age” sammenlignet med Jesus’ originale, sande budskab. Thomas Evangeliet blev forbudt af romerske herskere, og det var i mange år forbundet med dødsstraf, hvis man blev taget på fersk gerning med papyrusruller med den tekst. Hvorfor mon det? Jo, det er ganske enkelt. Thomas Evangeliet placerer magten der, hvor den hører hjemme: hos den enkelte. De tekster, der endte i Biblen, kunne via den følgende kirkedannelse og kæmpe bygninger misbruges til at skabe falske billeder af både Jesus, Gud og Helligånden med henblik på statslig undertrykkelse af det frie folk og den frie ånd. Kirken og Biblen har således til alle tider været “New Age” og efter min mening arbejdet for Satan og ikke for Jesus.

Min løsning på problemet med, at man ikke kan stole på nogen tekster som dikteret af Gud eller lignende har været at åbne mit sind for direkte kontakt med den lysende ånd af Jesus Kristus. Jeg ved godt, at det lyder mystisk, men der har gennem historien været mange kristne mystikere med tilsvarende tilgange og erfaringer. De er bare gået i glemmebogen, ligesom mange af dem er blevet forfulgt, fængslet eller brændt på bålet.

Når det er sagt, så kan teksterne i Biblen plus de forbudte tekster stadigvæk bruges som inspiration og vejledning, men det bør altid ske i kombination med direkte erfaring via dyb meditation. Det er så her, hvor jeg supplerer med teknikker og forholdemåder fra spirituelle traditioner, der er endnu mere “Old Age”. Buddha levede jo for eksempel flere århundreder før Jesus, så kristendom er “New Age” sammenlignet med buddhisme.

Lad mig til sidst gentage, hvad ånden af Jesus Kristus fortalte mig for et års tid siden. Jesus sagde, at han er ligeglad med, hvad vi kalder ham. Det afgørende er de åndelige betydninger, værdier og kvaliteter, som navnet peger på. Jesus har f.eks. ikke noget imod at blive kaldt hverken Buddha, Krishna eller Muhammed. Det er i hvert fald decideret tosset, hvis vi skændes om noget, der dybest set er det samme.

Cover: Unsplash.com (Tim Marshall)