Bliver man transhumanist af at meditere? Er buddhister farlige?

Jeg har modtaget dette spørgsmål fra en læser:

“

Kære Per B.

Godt at påmindes om de personlige og/eller fagligt påvirkede filtre bla. i forbindelse med Matthias Desmets ” Psychology of mass formation “. Et menneske kan nok ikke få alt med – vejen er lang.

Det samme må gælde diverse meditationsteknikker med hensyn til diverse filtre, ikke sandt ? Yuval Noah Harari sidder ofte i Vipassana retreats ( Goenka ). ( ( jeg har været afsted på Vipassana tre gange i Sverige. ) Munindras Vipassana teknik er lidt anderledes ( og jeg har været hos Uffe Damgaard, der jo undervise i Vipassana, ligeledes tre gange ) Jeg fandt begge teknikker frugtbare.

At meditation kan frembringe ekstreme og menneskefjendske ideer og tanker, har overrasket mig, da der for mig er kærlighedsfølelser forbundet med meditationerne i dets basis.

Da jeg hørte Jes Berthelsen, Vækstcentret, Nr. Snede i en meditationsindledning kort fortælle, at han/de forventede sig meget af Ursula Von Der Lein  ( en talk man kan locke sig ind på, på Vækstcentrets hjemmeside fra forsommeren 2022, blev jeg også dybt overrasket.

Da jeg undersøgte lidt omkring Charlotte Rørt, fordi jeg er optaget af de ” Jesus bøger ” hun har skrevet, fandt jeg at hun er tilknyttet Areopagos ( danske, buddhistisk, kinesisk forening ) og da jeg googlede dette, fandt jeg Ida Auken på en forside af Areopagos Blad ” TØRST “.

Er det mig der er troskyldig, naiv og bimmerlimmer ? Eller har du noget kort og fornuftigt at sige om dette ?

Du må gerne føre mit spørgsmål over til noget på din side, hvis du ønsker og kan bruge det. Jeg er digitalt fra en anden tid og ikke god til teknik. Svarer du ikke, må jeg igang med at tænke selv 😉

De bedste hilsener

“

Mit svar:

Interessante og relevante tanker.

Jeg havde også bemærket, at WEF’s førende transhumanist dyrker vipassana. Det fik mig til at tænke på min egen spirituelle rejse, hvor jeg også i mange år var ivrig dyrker af buddhistisk meditation. Jeg kom dog til et punkt, hvor jeg følte, at der var noget, der manglede. Det har jeg så siden fundet i Jesus Kristus.

Jeg kan godt forstå, hvordan man kan blive transhumanist som følge af buddhistisk meditation som vipassana. Det er den ensidige dyrkelse af den subjektive oplevelse af transcenderende fænomener afkoblet fra en klar og tydelig mellemmenneskelig etik i den fysiske, politiske verden, der kan lede på afveje.

Som jeg ser det, har det aldrig været Buddhas budskab, at vipassana-meditation – eller meditation i det hele taget – skulle være den eneste spirituelle praksis. Det er faktisk et emne, som jeg længe har tænkt, at jeg vil udfolde i Den Spirituelle Blog. Buddha afviste aldrig Gud. Han svarede blot, at spørgsmålet om Gud var irrelevant. Det er bl.a. derfor, at jeg oplevet buddhisme og ægte kristendom (ikke at forveksle med kirkedom) som et godt supplement til hinanden. Hvad buddhisme mangler i verdslig etik og politik, det får man til gengæld som følger af Jesus’ rollemodel som korsfæstet for at bruge ordet mod uretfærdighed. Hvad kristendom mangler i meditativ teknik og psykologisk-eksistentiel indsigt, det får man til gengæld fra Buddhas lære.

Det er mit indtryk, at buddhister har det med at gemme sig væk fra de politiske problemer i verden. Coronaen har vist, at der derimod er mange kristne, der føler sig kaldet til at ytre utilfredshed med tvangsvaccinering og undertrykkelse af frihedsrettigheder.

Derudover skal vi selvfølgelig passe på, at vi ikke identificerer den enkelte med den enkeltes valg af spirituel praksis. Den samme spirituelle praksis kan findes i mange forskellige udgaver, og ligesom alt andet i verden, så kan selv meditation også både bruges og misbruges.