Det spørgsmål får jeg af og til af folk, som jeg drøfter politik med.
Mit svar er, at jeg er ikke specielt glad for islam. Men jeg oplever, at der foregår en krig mod islam. Den krig startede 11. september 2001, og det er min vurdering, at det er Israel, der står bag.
“Hvorfor kan du ikke lide jøder?”, kan folk så finde på at spørge videre. Jeg har absolut intet imod jøder. Flere af mine bedste venner er jøder. Når jeg kritiserer staten Israel, så er det ikke en kritik af religionen jødedom. Mange ortodokse jøder er modstandere af staten Israel, dvs. de er anti-zionister. At være anti-zionist er ikke det samme som at være anti-jøde.
Mange danskere oplever i dag, at flygtninge med muslimsk baggrund er roden til alt ondt i Danmark. Det svarer til tyskernes opfattelse af jøderne i 1930’erne. Det er let at give andre skylden for de problemer, man selv har skabt, og en fælles fjende skaber sammenhold og tryghed i gruppen.
Det paradoksale er, at dem, der er de største modstandere af muslimske flygtninge i Danmark, samtidig er de største tilhængere af Danmarks støtte til de krige i Mellemøsten, der skaber flygtningestrømmen fra muslimske lande til Europa.
Min holdning til muslimske flygtninge er klar: Vi skal behandle flygtninge som mennesker med respekt og værdighed. Dvs. ikke som vi gør nu. Og vi skal samtidig fjerne årsagen til de krige i Mellemøsten, der er årsagen til, at folk flygter derfra. Et godt sted at starte er en offentlige debat om, hvem der egentlig stod bag 9/11, og hvem der egentlig har fået noget politisk og økonomisk ud af hele den affære. Men debat om 9/11 er tabu i danske medier og blandt danske folketingspolitikere, så det kommer aldrig til at ske. Derfor lider verden af kronisk krig.