Det er blevet moderne blandt coronakritikere og selvbestaltede fritænkere og sandhedssøgere at identificere sig som “vågne kristne”. Disse søde mennesker er efter min mening faldet for et af verdenshistoriens største fupnumre. De er ikke vågne. De snorksover.
Jeg enig med “vågne kristne” i, at coronaskandalen var og stadig er drevet af noget særdeles mørkt, som med rette kan betegnes som psykopatisk eller satanisk. Det samme kan man sige om andre af store, globale magtfortællinger, som ingen i hovedstrømmen tør, kan, må eller vil stille spørgsmålstegn ved.
Kæden falder dog af for mig, når man, som mange “vågne kristne” gør, tolker nutidens globale og kriminelle overgreb fra magthaverne mod de uvidende og godtroende folkemasser som realisering af sluttidsprofetien beskrevet i Johannes’ Åbenbaring. Konsekvensen af denne fortolkning er, at de “vågne kristne” bliver passive og fyldt med glæde og håb. De tror, at verdens ondskab er Guds vilje og dermed ikke en ond magtelites psykopatiske, frie vilje. De tror, at der er en plan, og at det hele ender med, at de rettroende bliver frelst, når Jesus kommer tilbage, når først det hele er gået ad helvede til. “Vågne kristne” fungerer dermed som en kontrolleret opposition, der passivt ser til, mens ondskaben fortsætter sin udfoldelse i verden. Der er sådan set tale om en dommedagskult, hvor det, der startede som en modstandsbevægelse, er blevet vendt til en paradoksal hyldestbevægelse.
“Vågne kristne” mener, at sandheden findes i Biblen. Som Jesus-følger mener jeg, at det eneste, vi kan bruge Biblen til er de passager, der direkte beskriver, hvad Jesus sagde, gjorde eller blev udsat for. Det meste af Det Nye Testamente er andre end Jesus, der fortolker hans budskab til menneskeheden. Johannes’ Åbenbaring er således, som bogens titel antyder, baseret på åbenbaringer som en anden end Jesus, nemlig Johannes, angiveligt har fået. Jeg kan ikke se nogen grund til at tro mere på Johannes’ åbenbaringer end mine egne åbenbaringer og fortolkninger af Jesus. Jeg kan heller ikke se nogen grund til, at man skal tro på f.eks. Paulus’ fortolkninger af Jesus, selvom man følger Jesus i dag. Og når vi så tager Det Gamle Testamente med, så er Jesus jo slet ikke med, så alle de bøger i Biblen kan vi også se bort fra som Jesus-tro. Vi skal desuden huske at inddrage de tekster om Jesus, herunder Thomas Evangeliet, der blev bortcensureret af Bibel-samlerne og kirkeskaberne. Det er værd at huske, at den kristne kirkes grundlæggere gjorde det strafbart med døden at være i besiddelse af tekster om Jesus, der ikke understøttede den passiviserende kirkemagtfortælling om manden på korset, der døde for vores synder, så vi roligt kan synde videre.
Jesus, tak, og ikke andre i den bog
Når vi på den måde fokuserer ind på Jesus og giver slip på resten af Biblen, kristendommen og kirkedommen, så tegner der sig et helt andet billede af, hvad der egentlig er meningen med Jesus. Det er således min fortolkning, at vi ikke bliver frelste ved at tro på Jesus. Vi bliver derimod åndeligt frelste ved at være Jesus tro, dvs. bruge Jesus som en rollemodel og fortællingerne om ham som spirituelle metaforer. Det omfatter bl.a. frygtløs sandhedssøgning og magtkritiske ytringer som central åndelig praksis. Målet er at blive korsfæstet, som Jesus Kristus, for denne åndelige praksis i verden. Korsfæstelsen behøver ikke være bogstavelig.
Det leder til den modsatte holdning end “vågne kristne”. Alt det med politiske profetier om verdens undergang kommer ikke fra Jesus, men fra de politikere der i samarbejde med romerne m.fl. fik vendt Jesus’ originale lære på hovedet ind i det, der i dag kendes som Biblen og kristendom, men som reelt er modsætningen til Jesus-tro, nemlig kirkedom.
Kristendom/kirkedom er skabt af romerske herskere som middel til at undertrykke folket og som psykologisk propagandavåben i imperiets voldelige udbredelse. Gruppen af “vågne kristne” i dag viser, at dette gamle bedrag stadigvæk fungerer fint også som åndelig magnet i opposition. Nu sidder de sovende vågne og beder til at blive frelst i sluttiden i stedet for at gøre, som Jesus ville have gjort; bruge sandheden og ordet som fredelige våben til at stoppe de alt for velorganiserede og alt for dybe bedrag. De var der på Jesu tid, og de er der stadigvæk nu. Jesus kommer ikke og redder os. Vi skal redde os selv ved at blive som Jesus. Jesus vender ikke tilbage, for han har aldrig forladt os.
Cover: Unsplash.com (Jon Tyson)
Relateret: