Kategorier
Brændgaard Bloggen Ernæring (gratis) Ernæringsbloggen Forside Indlæg Offentlig SPO SPO (startside) Sundhedspressen Top

‘Ultraforarbejdede fødevarer’ er en intetsigende betegnelse

Det nye modebegreb indenfor ernæring er ‘ultraforarbejdede fødevarer’. Ingen ved, hvad de er, men hvis man lader være med at spise dem, så sker der mirakler.

Ernæringens historie har det med i perioder at udråbe bestemte næringsstoffer eller fødevaregrupper som de mest fedende, skadelige og syndige. Eller omvendt som de rene frelsere, man umuligt kan spise for meget af. Moden skifter så med cirka 10 års mellemrum.

Det mest populære begreb lige for tiden er ‘ultraforarbejdede fødevarer’ eller på engelsk: ‘ultra-processed food’. Det er det mest syndige, du kan spise nu i følge ernæringsreligionen. ‘Ultraforarbejdede fødevarer’ gør dig fed og syg, siger moden.

Økologer på druktur?

Der findes ingen klar definition på, hvad ‘ultraforarbejdede fødevarer’ egentlig er. Jeg tror, det er et begreb, som en flok økologer har fundet på under en druktur. Druk i øko-øl, naturligvis. Alkohol skader jo ikke, når det er økologisk.

Betegnelsen ‘ultraforarbejdet’ signalerer i denne sammenhæng, at når tilberedningen af mad kommer over et vist niveau, så bliver den usund og fedende. Og det bedste må være at spise grøntsagerne rå. Helst med jord direkte trukket op af jorden.

Jeg bruger aldrig betegnelsen ‘ultraforarbejdet’ i min ernæringsoplysning, da jeg generelt prøver at undgå intetsigende betegnelser i min kommunikation.

Forarbejdning af fødevarer er generelt en god ting, da det forbedrer råvarernes kulinariske kvalitet, hvorved den sunde mad har større chance for at blive spist. Forarbejdning, såsom varmebehandling, kan også forbedre optageligheden af mange næringsstoffer.

‘Ultraforarbejdet’ henviser tilsyneladende til bestemte former for fødevareproduktion i fødevareindustrien. Det vil da hjælpe at konkretisere, præcis hvilke former det drejer sig om, og hvilke konkrete fødevarer man mener, der er problematiske. Om mad er forarbejdet hjemme i køkkenet eller ude på en fabrik er ikke i sig selv afgørende for, om den er sund eller usund. Mad bliver ikke usund af, at man gør ‘ultra’ meget ud af tilberedningen, hverken hjemme eller ude.

Jeg vil derfor holde fast i den gode gamle ‘junk food’-betegnelse, som jeg bruger om mad, der ikke indeholder nogen væsentlig næring i forhold til moderne menneskers typiske behov. Her gør jeg også meget ud af at skelne mellem ‘fast food’ og ‘junk food’, idet hurtig mad eller færdigmad sagtens kan være fuld af god næring samtidig.

Alle veje fører til grøntsager

Når det er sagt, så tvivler jeg ikke på, at hvis man følger kostplaner med fokus på at undgå ‘ultraforarbejdet mad’, så kan man opnå betydelige forbedringer i både kropsvægt og helbredstilstand. Det er nemlig sådan med de succesfulde modebølger indenfor ernæring, at de altid fører til, at man i praksis skal spise omtrent den samme type kost. Modebølgerne handler udelukkende om forklaringer på, hvorfor man skal spise netop den kostsammensætning. Den “magiske” kost er ikke raketvidenskab, og det er altid noget med at spise en pokkers masse grøntsager. Selv dengang det var moderne at spise proteinrig kost, så var det i praksis også grøntsagsrig kost.

Relateret:

5 1 stem
Brugervurdering