Ord:
Nu siger jeg det, som det er
Eller rettere som det var
Og som det stadigvæk har været
Alt for længe
Nu pakker jeg det ud
Selvom indpakningen er stram
Uden billeder og metaforer
Mit liv har været et mareridt
Det startede, da jeg var spæd
Jeg blev voldtaget som barn
Utallige gange, tæsket og truet
Af dem der burde have beskyttet mig
Kneppet i røven, tisseleg kaldte de det
Tvunget til at slikke, slikkeleg kaldte de det
Jeg kunne bare sige nej
Så smed de mig i koldkælderen, på mørkeloftet eller i brønden uden vand
Jeg var lige ved at sige det til nogen to gange som barn
Men de fandt ud af det, inden det rigtigt blev sagt
Så blev jeg tæsket med rem, truet med jagtgevær og kvalt næsten helt i døden
Jeg ville ende i et hul i grusgraven, hvis jeg sagde det til nogen
Jeg prøvede at gøre modstand
Fra en meget tidlig alder
Men min babykrop var for svag
De var for store og for mange
Jeg troede, at det var normalt
Havde ikke prøvet andet
Ingen fortalte mig, at det kunne være anderledes
Indtil Lones kæreste sagde, at det altså ikke var normalt
Så vi rottede os sammen for at sige det til nogen
Jeg følte mig som en helt på en vigtig mission
Men de opdagede vores planer og smadrede os totalt
Lone blev stum, jeg blev lydig og neurotisk
Lone døde fem år senere
Lige pludselig var hun væk
Jeg savner hende stadigvæk
Hun var mit lys i mørket
Det er, hvad det var, ondskab
Fantasier om hævn har ofte fyldt mit sind
Hævntogt til Silkeborg med pumpgun, pistol og kniv
Dræbe alle dem, der gjorde mig ondt dengang
Men men men: Livet i skam er en større straf end døden for dem
Nu ser jeg mørket i øjnene og vælger lyset
Nu gør jeg modstand mod uretfærdigheden, magtmisbruget og undertrykkelsen
Jeg kanaliserer drivkraften og kampgejsten fra det små til det store
Jeg husker og mærker smerten
De første overgreb i min babykrop
Desperate forsøg på at komme væk
Jeg vrider mig tilbage i sorgfuld balance
Relateret: