Normalvægt i mindretal: Ny undersøgelse viser, at 56 % af voksne i Norden er overvægtige i moderat eller svær grad.
Da det nu er unormalt at være normalvægtig, så burde man måske begynde at kalde den vægtkategori noget andet, f.eks. sundvægtig.
Den nye undersøgelse Nordic Monitoring 2025 (NORMO 2025) viser også, at hvert femte barn i Norden er overvægt i moderat eller svær grad. Når det trods alt ikke er flere børn, så skyldes det simpelthen, at det kræver en del leveår at spise og sidde sig til en overvægt.
Danmark vinder den nordiske konkurrence om druk. Både når det kommer til hyppighed af indtagelse af alkohol og binge drinking (drukture), så ligger danskerne i top, mens svenskerne og finnerne ligger i bunden.
Mellem en tredjedel og en fjerdel af voksne i Norden er ikke tilstrækkeligt fysisk aktive til at vedligeholde sundheden. Børn er mindst lige så ofte inaktive som voksne, viser den nye undersøgelse. Her ser vi forskellen på adfærd (f.eks. fysisk aktivitet) og konsekvens af adfærd (f.eks. kropsvægt) over levetid.
Uddannelsesniveau er tæt forbundet med disse forhold. Høj uddannelse er således forbundet med nedsat risiko for overvægt, men samtidig også med øget risiko for fysisk inaktivitet. Det er derfor ikke nødvendigvis en fordel at være højt uddannet og en ulempe at være lavt uddannet.
Med hensyn til kosten så er der to negative tendenser i Norden gennem de seneste 10 år: Vi spiser mindre frugt og grønt, og det er især frugt vi nu spiser mindre af end før i tiden. Vi spiser også mindre fuldkornsbrød.
Gode råd:
- Gå en tur
- Spis et æble
- Vælg fuldkorn
Reference:
NORDIC MONITORING 2014–2024
Status and development of diet, physical activity, use of nicotine products, alcohol and overweight
LINK
Relateret: