Konspirationsteori, kriminalitetsteori og efterretningsteori er tre forskellige typer af teorier, der leder til forskellige forklaringer på fænomenet Jeffrey Epstein.
Konspirationsteori bruger Jeffrey Epstein som bevis for, at verden er styret af en sadistisk, satanisk, tæt forbundet magtelite, der misbruger børn.
Kriminalitetsteori fokuserer på Jeffrey Epstein som en dømt sexforbryder og perspektiverer derfra videre til, om andre personer i hans netværk også er sexforbrydere. I mangel af ordentlige midler til efterforskning, så foregår dette via guilty-by-association-logik.
Efterretningsteori fokuserer på Jeffrey Epstein som agent for en eller flere efterretningstjenester på mission om at indsamle fortrolige oplysninger fra kontakter samt afpresningsmaterialer, som andre afdelinger i efterretningstjenesten kan gøre brug af, når eller hvis det skulle blive nødvendigt.
I dette tilfælde er efterretningsteori også kriminalitetsteori, idet den form for kriminalitet som Jeffrey Epstein er dømt for (rufferi med mindreårig) stemmer overens med teorien om afpresningsoperation for en efterretningstjeneste. Det betyder, at Epstein ikke “kun” var en en mand med lyst til sex med mindreårige piger, han brugte også disse piger som honningfælder til afpresning (ikke af pigerne, men af de magtfulde mænd, som pigerne blev opfordret til og betalt for at give “massage”). Efterretningstjenester er de eneste organisationer i samfundet, der kan bedrive kriminel virksomhed og slippe for straf ved at påstå, at det var i en større sags tjeneste. Efterretningsteori er dermed forbundet med politisk teori, hvor propagandastudier spiller en central rolle for at forstå, hvad den dømmende, den udøvende og den lovgivende magt tillader agenter for efterretningstjenester at udføre af kriminalitet, som normale borgere ville blive straffet for.
Det er min opfattelse, at efterretningsteori er den teori, der bedst forklarer de faktuelle forhold om Jeffrey Epstein, herunder hvad der er kommet frem fra Epstein-filerne. De to andre teorityper fungerer primært som distraktion væk fra efterretningsteori: Hovedstrømmen distraheres af kriminalitetsteori, mens modstrømmen distraheres af konspirationsteori.
Relateret:
