Jeg er meget enig med ernæringsforsker Henrik Munch Roager, der udtaler sig i Berlingske i dag: Danskerne jagter det forkerte næringsstof i kosten.
Jeg har længe tænkt det samme: Det er godt nok utroligt, så meget folk går op i protein, samtidig med at de glemmer det næringsstof, de reelt mangler, og som virkelig ville kunne booste deres sundhed.
Det er noget så ernæringsmæssigt gammeldags som kostfibre, danskerne burde jagte i stedet for protein. De fleste spiser nemlig i forvejen rigelig med protein, mens 9 ud af 10 af os får få lidt fiber fra mad og drikke.
Kostfibre har den samme fordel som protein i form af øget mæthedsvirkning pr. kalorie. Hvor protein virker i musklerne, så virker kostfibre i tarmene. Det betyder ikke, at man får større og stærkere muskler af at spise mere protein end nødvendigt. Den proces kræver en stimulans i form af den rette fysiske aktivitet og tid. Det er nødvendigt med en ekstra (og usund) stimulans i form af anabole steroider, hvis kroppen skal kunne udnytte et ekstra højt indtag af protein til muskelopbygning. Ved naturlig træning er det bedre at erstatte proteinrig kost med tid og fibre. Forudsat selvfølgelig at man spiser nok protein.
Kostfibre virker i tarmen som næring for gavnlige mikroorganismer, der videre producerer en lang række gavnlige stoffer, der virker i hele kroppen. Kostfibre giver dermed ikke kun næring til dig, men også til dine sunde bakterier, som du bærer rundt på i tarmene.
Næste gang du overvejer at spise en proteinbar til mellemmåltid, så er det måske smartere at spise et æble. Det er både billigere og sundere.
Kostfibre findes i plantebaserede fødevarer såsom fuldkorn, grøntsager og frugt. Animalske fødevarer indeholder derimod slet ingen kostfibre. Kød er muskelfibre, men det er en anden slags fibre end kostfibre, og for meget kød kan give næring til usunde bakterier, så der opstår koks i bakteriebalancen.
Bælgfrugter (bønner, ærter og linser) skiller sig ud ved at have et højt indhold af både kostfibre og protein. Det betyder ikke, at der er muskelfibre i bælgfrugter, da protein findes i en anden form i planter end i kød. Alle proteiner bliver nedbrudt til og optaget som aminosyrer, som er de byggesten, kroppen videre kan bruge.
Kostfibre bliver ikke optaget og nedbrudt på samme måde som protein. Kostfibre bliver nedbrudt af tarmbakterierne, der bruger fibrene som næring. Forskellige typer fibre giver næring til forskellige typer bakterier, der videre danner forskellige typer stoffer med indvirkninger på hele kroppens sundhedstilstand og risiko for sygdom.
Derudover er jeg glad for, at Henrik Roager minder os om, at både prutning og tarmlarm er sundhedstegn.
Relateret: