Kategorier
Komplet Offentlig PBdk Satire Satire (gratis)

Spis maven flad med flad mad

Det internationale forskningsprojekt Intervention Diets In Other Times (IDIOT) har dokumenteret, at flad mad giver flad mave.

Din mave bliver, hvad du spiser. Hvis du spiser rund mad, så bliver den rund. Hvis du spiser flad mad, så bliver den flad. Det er konklusionen på det store IDIOT-projekt.

I undersøgelsen skulle en gruppe mænd med gennemsnitlige maver spise flad mad, mens en anden gruppe gennemsnitlige, halvgamle mænd skulle spise rund mad.

Flad mad-kostplanen bestod af fladbrød, fladfisk og den klimavenlige fladorm.

Rund mad-kostplanen bestod af rundstykker med runde kugler af smør med en rund smag.

Mavemålinger viste, at mændene efter 12 uger på flad mad-kost havde fået flad mave, mens mændene på rund mad havde fået rund mave.

Det var dog ikke uden bivirkninger. 68 % af dem på flad mad-kosten udviklede ikke kun flad mave, men også tynd mave. 42 % af dem på rund mad-kost udviklede tegn på transition fra mand til kvinde.

Talsperson fra IDIOT-projektet Mixie Tumpetikus forklarer: – Bivirkningerne er faktisk bare bonus. Cis-mænd kan godt lide at sidde længe på toilettet, og det hjælper tynd mave dem til. Rund mad medfører fald i testosteron og fysiske tegn på graviditet, så mænd bliver til rigtige, dejlige transkvinder, ligesom jeg selv er, slutter han/hun med en hånd på den tykke mave og læberne om en rund klump tandsmør.

Professor Tumpetikus slutter af med flere anbefalinger om henholdsvis flad og rund mad:

FLAD MADRUND MAD
Madlavning på flad pandeMadlavning på wok-pande
PandekagerFastelavnsboller
KnækbrødGrovboller
PærerÆbler
LakridsbåndLakridskugler

Flad mad-teorien forklarer, hvorfor kroppen bliver æbleformet af æbler: Det er fordi, æbler er runde. Madens form skaber kroppens form. Pærer gør derimod kroppen pæreformet. Det er fordi, pærer er mere flade i toppen i modsætning til æbler, der er runde hele vejen rundt.

Relateret:

5 1 stem
Brugervurdering