Kategorier
Forside Komplet Offentlig PBdk Spir (gratis) Spiritualitet & Meditation

Mission #11: Bedre belysning af skjulte overgrebstraumer

Det ellevte punkt i min nye missionsbeskrivelse er bedre belysning af skjulte overgrebstraumer.

Dette punkt er personligt motiveret af mine egne erfaringer med traumer. Som barn blev jeg voldtaget, tæsket og truet på livet af voksne, der burde have beskyttet mig. Det var et stort traume, som jeg i mange holdt skjult både for andre og for mig selv. Som politisk aktiv voksen blev jeg i 2018 ramt af en falsk voldtægtsanmeldelse, og det var et skjult traume på en anden måde. Den traumatiserende skade skete, selvom jeg blev pure frifundet for alle anklager i landsretten.

Skjulte overgrebstraumer er vigtige at belyse i første omgang for de ramtes mentale sundhed, men perspektivet er bredere end det. Skjulte overgrebstraumer sker, fordi nogle former for overgreb af en eller anden grund er skjulte. Det betyder, at nogen kan slippe afsted med overgreb, indtil det skjulte overgreb kommer frem i lyset. Dermed kan senfølgerne af traumet også fortsætte.

Corona er efter min mening et eksempel på et skjult overgreb og et traume, der ramte hele verdens befolkning, og hvor mange stadigvæk døjer med senfølger, der forhindrer kritisk, rationel tænkning om magt og autoritet. Det gælder både dem, der reagerede på traumet med blind lydighed og dem, der reagerede med blind mistro. Overgreb kan på den måde også foregå på samfundsniveau med traumatisering af en hel befolkning til følge.

Pædofili, MeToo og corona er eksempler på skjulte overgreb, hvor en part (psykopatiske pædofile, forstyrrede kvinder eller magtliderlige regeringer) udfører et overgreb på en anden part (uskyldige børn, heteroseksuelle mænd eller autoritetstro befolkning), som de derefter holder skjult via trusler (pædofile), falske offerroller (MeToo-kvinder) eller falske trusler (det nye coronavirus) og falsk sikkerhed (afstand, mundbind, vacciner) (globalistisk lydige regeringer).

At overgrebene er skjulte ændrer ikke ved, at der er tale om overgreb. Det forværrer kun overgrebenes alvor og kronicitet, da skjulet gør det svært for de ramte at erkende, at de ramt, og hvad de er blevet ramt af, så de derefter kan starte helingsprocessen. Konsekvensen er kroniske senfølger og mere magt til de mørke kræfter i samfundet.

Mere om skjulte overgrebstraumer:


Discover more from Via Brændgaard

Subscribe to get the latest posts sent to your email.

0 0 stemmer
Brugervurdering
0 Kommentarer
nyeste
ældste flest stemmer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer