Det trettende punkt i min nye missionsbeskrivelse fokuserer på mere menneskelig etik og sund spiritualitet.
De fleste problemer indenfor sundhed, medier, kultur, kriminalitet, religion, politik, teknologi, fred, frihed og retfærdighed handler dybest set om etik og fravær af kontakt med vores højere, åndelige bevidsthed. De to (etik og åndelig bevidsthed) hænger tæt sammen. Etik er den håndgribelige vejviser for mennesker til og for ånden, som videre guider al menneskelig adfærd.
Hvis kontakten med ånden mangler i et menneske, så har mørkets etik lettere ved at overtage. Det starter og styrer en kaskade af skadevirkninger ikke kun for den enkelte selv, men også for andre mennesker og hele samfundets via menneskers tanker, ord og handlinger. Jo mere magt i samfundet et menneske har, des vigtigere er det, at den person har god kontakt med ånden og lysets etik.
Lyt og mørke er her metaforer for de to modsatrettede åndeligheder og etikker, der styrer menneskers indre og ydre liv og dermed også udviklingen af sundhed og samfund fra det små til det store.
Lysets etik er godhed, begærløshed, åndelighed, frihed, fred, nydelse, sandhed, mangfoldighed, frygtløshed, ligeværd, kærlighed, polaritet, samtykke, humanisme, karma, retfærdighed, kram, meditation, nysgerrighed, hjælpsomhed, ægthed, etc.
Mørkets etik er sadisme, begær, materialisme, kontrol, krig, lidelse, løgn, ensretning, frygt, supremati, had, pædofili, voldtægt, fascisme, kroner, undertrykkelse, tvang, distraktion, vrede, egoisme, falskhed, etc.
‘Sadisme’ er her en specifikation af ‘ondskab’ defineret som ‘nydelse ved at påføre skade’. De fleste former for praktisk ‘ondskab’ er ikke ondskab på den måde, men derimod misforstået eller vildledt godhed via mørkets primære fremtoning som falsk lys. Det falske lys opstår som en konstrueret reaktion på det falske mørke. Det er derfor vigtigt at reflektere helt til bunds, når det handler om etiske spørgsmål, så man også kan skelne mellem det ægte og det falske lys samt mellem det ægte og det falske mørke. Hvis etikken derimod er overfladisk og utilstrækkeligt reflekteret, så er det let at blive forført af mørket, mens man tror, at man følger lyset.
Sund spiritualitet er sund for den enkelte og for samfundet. Sund spiritualitet opstår, når man (1) er bevidst om at være bevidst og (2) lader bevidstheden styre af etikken i det højeste, sande lys. Udvikling af den åndelighed og etik, f.eks. via samtale og meditation, kan gøre det lettere at realisere mere lavpraktiske mål såsom at håndtere overvægt, ændre vaner, søge sandhed og skabe et sundt samfund.
Mere om etik og sund spiritualitet:
Discover more from Via Brændgaard
Subscribe to get the latest posts sent to your email.
