Derfor tror jeg ikke på historien om muslimske voldtægtsbander

Jeg forklarer her, hvorfor jeg tror, at historien om muslimske voldtægtsbander i England er en fjer, der er blevet til fem høns.

Jeg tvivler ikke på, at mænd med muslimsk baggrund begår voldtægt mod piger og kvinder med europæisk baggrund. Der findes desværre mænd, der voldtager kvinder i alle samfund, i alle kulturer, i alle lag. Jeg tvivler heller ikke på, at voldtægter kan være organiseret og foregå i grupper. Der er formentlig en fjer af sandhed i fortællingerne, som så via zionistiske metoder er blevet til fem vilde høns i den offentlige opfattelse.

Lad mig forklare, hvorfor jeg mener det.

For det første er det lidt for belejligt for den zionistiske agenda, at en repræsentant for deres modstander begynder på systematisk vis at gruppevoldtage engelske piger og kvinder samtidig med, at Israel starter og gennemfører folkedrab i Gaza.

Intern woke-konflikt: racisme vs MeToo

For det andet er det meget usandsynligt, at det britiske politi har nægtet at efterforske piger og kvinders anmeldelser om gruppevoldtægter af frygt for selv at blive stemplet som racister. De højreorienterede medier og influencers, der promoter opfattelsen af, at britisk politi er blevet så woke-ramt, at de nu tillader muslimske voldtægtsbander er operere frit, glemmer, at sagen omfatter konflikt mellem to forskellige woke-agendaer: racisme vs MeToo.

Hvis historien er sand, så skal britisk politi altså have prioriteret frygt for selv at blive stemplet som racister fremfor hensynet til kvinders anmeldelser om overgreb. Dermed ender de i den situation, de er endt i nu, hvor britisk politi i højreorienterede miljøer nu bliver opfattet som kvindekrænkende antiracister. Jeg kan ikke tro, at britisk politi kan være så dumme.

En kvindes påstand om at være blevet krænket af en mand har langt større magt end en muslimsk mands påstand om at være krænket af racisme. Det udelukker ikke, at efterforskningen er sager er blevet standset af politiet, men det skyldes snarere zionistisk infiltration af politiet for at skabe den nuværende situation end den påståede frygt for at blive opfattet som racister. Det spor kan føre til identifikation af bagmændene internt i politiet.

For det tredje stammer opfattelsen af muslimske voldtægtsbander fra anonyme ofre. Når man påstår, man er offer i sådan en sag, så er der også i England et helt apparat, der går i gang for at beskytte offeret. Det er selvfølgelig fuldt forståeligt, hvis offeret er ægte, men det er samtidig et system, der kan misbruges af løgnere til at fylde både medier, retssale og folkesind med fiktion.

Det er særligt let i sager som disse, hvor de påståede gerningspersoner er grupper af uidentificerede mænd, hvor det eneste man ved om dem er, at de er muslimer og hovedsagelig fra det pakistanske miljø. Denne viden stammer udelukkende fra anonyme ofres beretninger. Det er derfor umuligt at bekræfte noget som helst om hverken ofre eller gerningspersoner, hvorved fortællingerne kan sprede sig frit som et informationsvirus på de sociale medier.

Relateret: