Hver januar og august undrer jeg mig ekstra meget over den udbredte tro på, at overvægt kan kureres med en kur.
Alle populære slankekure består af en samling af besværlige opskrifter på underlig mad. Det vil give vægttab, så længe man har overskud til at overholde kuren, simpelthen fordi man spiser færre kalorier. Men de bøvlede opskrifter og den mærkelige mad er samtidig årsagen til, at en kur næsten aldrig fører til varig vaneændring og vægttab.
Slankekur som fuldtidsarbejde
At overholde en kur kræver nærmest et fuldtidsarbejde med planlægning, indkøb og tilberedning af mærkelig mad. Maden er bøvlet og mærkelig, fordi den ligger meget langt væk fra den mad, man plejer at lave og spise. Det kan godt være, at man synes, at kurmaden smager godt, når man endelig har fået den lavet, men velsmag er slet ikke nok til at sikre varig ændring. En slankekur er at springe over, hvor gærdet er højest. Og det er næsten altid så højt, at man aldrig helt kommer over. Det er simpelthen for bøvlet og krævende til, at man orker at blive ved på sigt. Man dropper derfor kuren, når resten af livet begynder at presse sig på med opgaver og krav.
At gå på kur er en måde at øge stress på. De fleste mennesker reagerer på stress ved at få mere lyst til at spise, fordi spisning af lækkerier virker afstressende. Kurens strenge regler og fængselsagtige rammer fremmer dermed den stress-spisning, der ofte er den fundamentale årsag til overvægten. Man kommer ind i en ond cirkel med mere og mere vægtøgning — og et mere og mere usundt forhold til mad.
Slankebøger burde slet ikke handle om mad
Alle populære kure er rige på flotte billeder af lækker mad. Bøvlet og mærkelig, men samtidig meget lækker mad, når først maden er blevet lavet og stylet. De fleste populære slankebøger er faktisk bare kogebøger, hvilket er ret underligt, da årsagen til overvægt jo er, at man spiser for meget og måske går for meget op i mad. Hvis slankebøger skulle virke varigt slankende, så skulle der være opskrifter på andre former for tidsfordriv end mad. Der burde være billeder af andre lækre ting end mad. Så man kan lære at gøre noget andet end at spise og opnå nydelse og afstressning på andre måder end med mad og drikke. Det kunne f.eks. være en strikkebog. Den ville samtidig lægge op til, at man bruger sine hænder på andet end at føre mad ind i munden.
Det er mit indtryk, at mange egentlig udmærket ved, at slankekure ikke er løsningen. Grunden til, at de alligevel er så dragende, er, at når man er på kur, så slipper man for at tage stilling. Man slipper for at blive bevidst og vælge selv. Man slipper for at konfrontere sig med sine vaner, som de reelt er. Kuren gør, at man kan fortsætte med at forholde sig bevidstløst til sin mad og de mange betydninger, som maden har i hverdagen og livet. En kur er lige så bevidstløs eksistentiel eskapisme som overspisning på autopilot. Det er to sider af samme problem.
Det, vi har brug for, er at vågne op og blive bevidste. Man vil da indse, at vejen til varigt vægttab omfatter noget helt andet end en ny kur. Men det kræver mod at blive bevidst og forholde sig til livet, som det er.
Penge og magt fastholder myten om overvægt og madbøvl
En vigtig grund til, at myten om madopskrifter som løsningen på overvægt varer ved, er nok, at der er mange penge i det. Det sælger bøger, blade, TV-udsendelser, konsultationer og forløb. Det fastholder også opfattelsen af, at folk ikke kan finde ud af noget selv, men de har brug for ernæringseksperter, der udvikler specielle opskrifter med magisk slankevirkning. Det handler om magt, og folk elsker mærkeligt nok at være magtesløse, når det kommer til sundhed og ernæring.