Siden jeg fik min politiske vækkelse i sommeren 2016 har jeg mødt mange konspirationsteorier og konspirationsteoretikere. Nørd som jeg er, har jeg selvfølgelig også studeret forskningen i konspirationsteorier.
Mine personlige erfaringer og min viden fra den psykologiske forskning har ledt mig frem til denne liste med syv problemer ved konspirationsteorier:
- Troen på konspirationsteorier omfatter er en psykologisk bevægelse fra én boks til en anden boks, mens man bilder sig selv ind, at man tænker ud af “boksen”
- Konspirationsteorier udnytter menneskers søgen efter samlet mening, så det der måske startede som relevant evidenskritik ender med en samlet, udokumenteret opfattelse
- Konspirationsteorier giver en falsk følelse af sikkerhed, for nu ved man alt om, hvordan verden hænger sammen i stedet for at acceptere, at der reelt er meget, som man ikke ved
- Konspirationsteorier leder til det samme problem (mangel på selvstændig kritisk tænkning) uden at løse hverken psykologiske eller samfundsmæssige problemer
- Folk, der først tror på én konspirationsteori, har let ved også at tro på en mere, og til sidst tror de på dem alle sammen i ét stort paranoidt tankekaos
- Konspirationsteorier øger risikoen for dikotom (sort/hvid) tænkning, der forhindrer indsigten i de komplekse systemer, som virkeligheden faktisk er
- Konspirationsteorier skaber tabuemner og barnlig skyttegravskrig, der forhindrer vigtig research og debat i medier, videnskab og politik
Selvstændig, kritisk tænkning omfatter modet til at acceptere usikkerhed i stedet for at kaste sig i armene på en konspirationsteori.
Alt det kan du læse meget mere om i FRI – En personlig beretning om illusionernes lænker.