Med frygt for at jeg nu også kan skrive militante veganere på den voksende liste over grupper, der udsætter mig for diverse trusler, så vil jeg hermed meddele, at jeg ikke længere er veganer. Min periode som engageret spiser af plantebaseret kost er slut. Det var et interessant eksperiment, der gav mig meget – især etisk, spirituelt og politisk – og i mindre grad fysisk. Jeg troede faktisk, at det ville styrke min krop at droppe de animalske produkter, men jeg begyndte faktisk blot at føle mig mere og mere slatten.
Dråben, der fik erkendelsesbægeret til at flyde over, var en video af den amerikanske antropolog Robert Sepehr om kostvanerne hos de første moderne mennesker på Jorden samt om deres filosofi om kostens indvirkning på den vitale livskraft (chi, prana, vril, osv.). Noget af det, der historisk set har adskilt primitive kulturer fra udviklede, er, at de udviklede folkeslag har opdrættet dyr for at bruge dem som mad i form af mælkeprodukter og kød. Dette svingede godt med nogle overvejelser og fornemmelser, som jeg også selv havde haft i et stykke tid. Især at jeg rent intuitivt var begyndt at blive tiltrukket af ost, skyr og kød igen. Jeg tror, at det er vigtigt, at vi lytter til vores intuition – også når det kommer til mad og næring.
Jeg har stadigvæk stor respekt for mennesker, der vælger at være veganere. Jeg forstår udmærket motivationen. Jeg håber dog, at vi kan lære at leve i fred med hinanden, uden at vi behøver missionere madholdninger. Samspillet mellem kost, etik og spiritualitet er mere kompleks, end nogle veganere ynder at formidle det, efter min ydmyge mening. Jeg synes f.eks., at det er trist, hvis man som menneske ser sig selv som åndeligt ligestillet med en gris eller en ko. Der ER bare forskel på mennesker og dyr.
Jeg tror, at optimal ernæring er individuelt, og at det skal tages hensyn til flere forhold end de rent fysiologiske. Heldigvis er maden et af de områder, hvor der trods de tiltagende fascistiske sundhedstendenser i Danmark stadigvæk er nogenlunde frit valg. Lad os hylde forskelligheder også i forhold til mad og sundhed. Lad os spise sammen veganere og kødspisere og minde os selv og hinanden om, at vi er meget mere, end hvad vi spiser.
Jeg er som sagt ret optaget af de okkulte opfattelser af den livsenergi, der er seksuel i sit udgangspunkt, og som i følge de gamle visdomstraditioner kræver en vis mængde kød og yoghurt i kosten for at fungere optimalt. Traditionen tro vil jeg bruge mig selv som min primære forsøgsperson og gå på opdagelse i, hvordan mit system responderer, når jeg nu begynder at supplere med forskellige former for animalsk føde.
Militante veganere kan sende hadebreve til mail@perbraendgaard.dk. Skriv venligst DU SKAL DØ i overskriften. På forhånd tak.