Vores egen nærighed driver propagandaen i medierne

Det er til dels vores egen skyld som medieforbrugere, at vi bliver stopfodret med propaganda fra de medier, som, vi fejlagtigt tror, fortæller os sandheden.

Internettet, digitaliseringen, online medier og sociale medier har medført en kultur, hvor man som medieforbruger forventer, at næsten alt er gratis. Hvis du modtager dine nyheder fra et gratis medie, så forvandler du dig fra at være en kunde, der kan stille krav, til at være et produkt, der bliver solgt videre til andre.

Det er helt konkret din opmærksomhed, der er produktet i gratis medier. Din opmærksomhed er vejen til at påvirke din viden, dine holdninger og din adfærd. Det medfører appel til laveste fællesnævner for at tiltrække så mange menneskers opmærksomhed som muligt, da det er varen, der sælges på det reelle marked.

Det reelle marked er ikke kun reklamer og annoncer i traditionel forstand, altså hvor man tydeligt kan se, at nu er der tale om propaganda og ikke journalistik. Reklamer er ganske vist overtalende kommunikation, men der er trods alt styr på etikken, da modtageren får besked om, at det er, hvad det er. Man kan måske også leve med at blive forstyrret af reklamerne, hvis man til gengæld kan forbruge mediet gratis eller til en lavere pris. Det er en handel, hvor man sælger sin opmærksomhed og frivilligt forurener sit sind – afhængig af mediets krav til annoncørerne. Fred være med det.

Problemet er alle de skjulte “reklamer” for budskaber og holdninger, der bliver camoufleret som sandhedssøgende journalistik, men som reelt er propaganda, der tjener dem, der finansierer mediet. Det drejer sig ikke kun om, at et nyhedsmedie naturligvis ikke har en interesse i at hænge en af deres store annoncører ud. Det drejer sig i Danmark især om mediestøtten fra regeringen – som jeg kalder propagandastøtte – samt de politiske interesser fra mediets ejere og største annoncører. Hvis der her er enighed om, at f.eks. visse emner og eksperter skal holdes ude af nyhedsstrømmen – f.eks. i forbindelse med coronaen for at vise “samfundssind” – så bliver de holdt ude. Det medfører propaganda via udelukkelse af information og holdninger, som mainstream-nyhedsforbrugerne så forledes til at tro simpelthen ikke eksisterer.

Løsningen på problemet er, at vi som forbrugere af journalistiske produktioner går tilbage til selv at betale journalisterne for deres arbejde, og at vi kræver af dem, at de søger og formidler sandheden efter bedste evne på ærlig vis. Digitaliseringen gør faktisk, at det nu aldrig har været lettere at blive freelance journalist med sit helt eget medie. Jeg vil opfordre flere journalister, der er trætte af propagandaen i de store mediehuse, til at sige op og blive selvstændige sandhedsjournalister. Jeg vil opfordre alle nyhedsforbrugere til at søge væk fra propagandapressen og over til de små, selvstændige journalister og støtte deres arbejde med både opmærksomhed og penge.