Min terapeutiske proces slutter i aften: Den barske fortælling om min barndom

Mit foredrag i aften – Fra Mørket til Lyset – markerer afslutningen på en syv år lang proces med terapi og selvudvikling.

Jeg besluttede mig i 2015 for at stå af ræset og give befrielse fra min psykiske lidelse, OCD, absolut top prioritet i mit liv og min sundhed. Jeg ville til bunds i, hvad min angstlidelse egentlig bunder i, også selvom det måtte kræve en tur gennem mørket bag fortrængningens tykke mur. Dengang havde jeg kun en diffus fornemmelse af lig i lasten; jeg turde ikke gå ned under dækket og se, hvad der kunne gemme sig i mørket.

Jeg kan nu fra den anden side berette, at der var endnu mere mørke, end jeg havde frygtet, men at rejsen gennem Mørkeland har været det hele værd. Det er nemlig kun i Mørket, at det er muligt at se Lyset helt klart og tydeligt. Den, der er mørkeræd, risikerer at leve livet gråt og kedeligt uden nogensinde at opdage Det Kærlige Salige Lys, som vi alle dybest set er.

At sige det til nogen…

Foredraget i aften vil dog ikke fokusere så meget på de spirituelle aspekter. Jeg vil i stedet gøre det for mig mest ubehagelige og skræmmende, som er at fortælle konkrete og detaljerede minder om de seksuelle og voldelige overgreb, jeg blev udsat for gennem hele min barndom. Det gør jeg for at gøre det, som jeg altid har været mest bange for: at sige det til nogen.

Foredraget starter på puslebordet og slutter med indsigten, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Hvis min barndom ikke havde været, som den var, så var jeg næppe blevet den frihedskæmper, som jeg er i dag og har været på fuld tid under coronabesættelsen. Jeg havde næppe udviklet den nødvendige grad af mistro til autoriteter eller den overudviklede sans for uretfærdighed, der driver mig til at oplyse om de bedrag og den undertrykkelse, som ikke bare jeg selv men som vi alle bliver udsat for i Danmark i dag. Ligesom jeg ikke vidste, hvad der egentlig foregik dengang, og hvor forkert og skadeligt det var – jeg var jo et barn, og de var de voksne autoriteter – så ved de fleste danskere heller ikke, hvad der egentlig foregår nu, og hvor forkert og skadeligt det er. Nu har jeg så muligheden for at oplyse “børnene” om, at nogle af de “voksne” er magtliderlige, sataniske psykopat-ulve i fåreklæder. Det er der en stor tilfredsstillelse i, når man har en baggrund som min. Man skal selvfølgelig kunne styre projektionerne og ikke tage det nuværende alt for personligt.

Coverfoto: Privat foto (collage med børnebilleder af Per)